Politiken er ved at kamme over i deres næsegruse beundring af regeringen i almindelighed og de Radikale i særdeleshed, når de lancerer Marianne Jelved som "Nyrups gamle talknuser". Og tag ikke fejl, når det kommer fra Politiken, så er det en ros - samme retorik bruger de konsekvent om Bjarne Corydon som til fulde har demonstreret, at han ikke har noget at prale af når det gælder tal-kunnen.
Jelved har været økonomiminister, men det bliver man ikke "talknuser" af. Lige så lidt som de andre håbløse ministre i den nuværende regering automatisk bliver udstyret med særlige og relevante kompetencer på deres respektive områder, blot fordi de er blevet udnævnt.
Thor Møger beviste meget kontant, at han ikke blev skatteekspert fordi han blev udnævnt til skatteminister. Morten Bødskov er vist heller ikke en specielt vidende jurist - og Helle Thorning er ved Gud ingen statsmand (m/k) og sådan kunn ejeg blive ved ......
Kald gerne Marianne Jelved for "gammel" for det er hun med sine 69 år. Kald hende også bare "driftssikker" eller "erfaren", for det er der heller ingen tvivl om at hun er - og kald hende i øvrigt også gerne "damen med håndtasken" eller "hønserøv" med reference til hendes sammensnerpede fysionomi, men at kalde den gamle skolelærerinde for "talknuser" får den modsatte effekt af det Politiken vil opnå. Det sætter hendes genopståen i et nærmest komisk lys.