Jeg har skrvet om før og nu..... i en anden tråd. Men der er jo også forskelle i vore dage, - også uden at tale om muslimer.
Så.........
Danmark er et dejligt land.
Det afspejler sig særlig meget i de mange sommeraktiviteter landet over. Musikfestivaller, sportsbegivenheder for amatørene. Cykeløb, hel-og halvmaraton, triatlon, amatørcykelryttere og løbere overalt på vejene, optog som Gay Pride, alle slags sport, lystfiskeri, sejlskibe. Strandene og parkerne fyldt med glade børn og voksne.
Skolerne er lukkede og eleverne er spredt ud over landet måske lige med et afbrud på 14 dage til Mallorca.
Vejloppemarkeder i hundredvis og kræmmermarkeder i hver eneste by. Dyrskuer og omrejsende cirkus. Zoologiske haver og legelande. Kort sagt, et mylder af glade aktiviteter i vores smukke land
.
Og påklædning og adfærd er efterhånden næsten totalt tvangfri. Man klæder sig, som man vil, og man sidder lige så gerne på jorden som på bænken ved busstoppestedet. Og i almindelighed er folk venlige og hjælpsomme
Butikkerne bugner af varer, og de fleste har faktisk råd til at købe dem.
Vinteraktiviterne er mindre synlige, men sikkert ikke mindre i antal. Foredrag, udstillinger, folkelige kurser i alt muligt. Sporten er nu indendørs, men ikke mindre intens. Masser af foreningsliv. Jul, nytår, snevejr, maden lidt federe end om sommeren, så der ryger gerne et par kilo ekstra på, men de forsvinder nok til næste sommer.
Synd, at muslimerne ikke vil være med.
Men altså: Et mere sprælsk og lykkeligt land end for 60-70 år siden.
Men Danmark er også noget andet. Ved siden af denne glæde over tilværelsen kommer nu det, der virkelig undrer mig og mange af mine bekendte fra min egen generation (jeg er 77 år).
Det siges, at vi er et af verdens rigeste og lykkeligste samfund, men de almindeligste emner i nyhedsudsendelserne drejer sig fattigdom, kriminalitet, narko, menneskehandel, grafittisvineri, tyveri på alle områder, gade, -og hjemmerøverier, skattesvig, knivstikkkeri og skuddrab.
Og gæsterforbrydere i tusindvis, som elsker vores åbne grænser.
For mange af disse udøver er det et tag-selvbord, for der skal spares på politiet, og rekrutteringen af nye betjente er så lavt prioriteret, at de nu får SU i stedet for som før løn under uddannelsen.
Ofrene for alt dette er hjemløse, narkomaner, alkoholikere, familier med få resourcer og i meget høj grad vores børn og unge. Spiseforstyrrelser, skæren i sig selv, nervøse lidelser i alle aldersgrupper af børn. Mobning. Stort pilleforbrug, mange anbringelser, specialundervisning eller støtteordninger.
Engang imellem får vi at vide, at der har været en forbedring i forhold til sidste år. Men ærlig talt, når man går 100 skridt tilbage og 20 frem, hedder det så fremskridt?
Man kan godt blive lidt flov.
