Den nuværende krise er et resultat af gamle stater som er i penge nød. Det er vidst så konkret som det kan siges. De stater som er hårdest ramt er dem som har mest gæld. Det er stater som har lånt penge til at dække de løfter de har givet befolkningen gennem tiden. Desværre så har markedet tilpasset sig de penge som staten omfordeler. Om det er gennem sygehusvæsen, vejbyggeri eller politi, you name it. De penge som bliver allokeret her, finder før eller siden videre ud i økonomien når lægen går til bageren eller brolæggeren til bilhandleren.
Når staten, eller hvem som helst, låner penge til forbrug skaber det derfor et midlertidigt og kunstigt boom. Man har pludselig råd til designermøbler, mercedes e.l.. For statens vedkommende er det løn til læger, udgifter til el osv. til de forpligtelser tidligere og nuværende politikere har skabt.
Det er løfterne til befolkningen og de midlertidige muligheder staten skaber der gør at folk overhovedet vil have noget med den at gøre. Det er altså livsnødvendigt for staten at have penge til at dele ud af, hele tiden. Det er bl.a. derfor Central-banking er så populært, til trods for dets skadelige effekt på lang sigt. Central-banking er mere eller mindre carte blanche til politikerne, og det passer perfekt med en regeringsrunde. De positive konsekvenser i at låne penge og forbruge dem kommer umiddelbart med det samme, hvor de negative konsekvenser først kommer efterfølgende når lånet skal betales -så er der ikke længere råd til så meget af det andet. Det er jo netop essensen i de kartoffelkure mv. som den danske stat har slæbt den danske befolkningen igennem. Det er essensen i de økonomiske svingninger som vi har været vidne til.
Når staterne begynder at låne penge til forbrug er det ved at være slut. På det tidspunkt er det lånene som holder den i live. Fordi først prøver den at beskatte befolkningen for at opnå pengene til forbrug, og ligeså snart den har nået ekvilibrium, det er når befolkningen ikke acceptere flere og højere skatter, så begynder den at låne istedet. Den kan aldrig få nok magt eller penge. Det eneste der stopper den er den benhårde virkelighed som før eller senere rammer den med 120km/t. Det er når den økonomiske aktivitet er jaget bort, og udgifterne til gælden er blevet for stor. Så kan man enten begynde at betale tilbage(Men med hvad?), eller gå konkurs. Verdens nuværende ledere, både i EU så vel som USA, men også i Dansk politik har man endnu ikke taget stilling til hvilken af vejene der skal gås, og låner fortsat penge til at dække udgifterne og holde cirkuset i live lidt endnu. Prøv at spørg en politiker fra den nuværende regering f.ek.s hvordan de mener den gæld de er færd med at stifte skal takles i fremtiden. Èn ting kan der ikke laves om på, ligeså snart man går fra at låne penge, til at tilbagebetale dem bliver der mindre til alt det andet. Og regningen er efterhånden blevet meget stor, da den danske stat har store og dyre løfter til befolkningen. Der er altså ikke nogen krise som sådan, der er bare nogle institutioner med alt for store og alt for dyre forpligtelser.
