NRK Nett-TV - Irans moskebyggeri i Københavns Nordvestkvarter

For to dage siden meldte dansk-iraneren Jaleh Tavakoli, som sidder i BR, sig ud af Enhedslisten i protest mod at Enhedslisten - ligesom resten af v...

David Kristensen,

15/11/2010

For to dage siden meldte dansk-iraneren Jaleh Tavakoli, som sidder i BR, sig ud af Enhedslisten i protest mod at Enhedslisten - ligesom resten af venstrefløjen - mener at Københavns Kommune skal ændre lokalplanen i området til fordel for det omdiskuterede moskebyggeri. Dette skriver de danske medier ikke meget om.

Mens dansk-iranere, flygtninge fra Iran og andre modstandere af det rigide iranske præstestyre står på Vibevej og protesterer mod byggeriet med billeder af stenede kvinder og andre statsforbrydelser forsætter sagen i Københavns BR. Dette skriver de danske medier heller ikke meget om.

Rasmus Jarlov (K) havde taget initiativ til at få taget sagen op og arrangeret et borgermøde, fordi BR skal stemme planerne om moskéudvidelsen igennem d. 29. november. Mødelokalet var propfuldt og flere i området ønsker et nyt borgermøde, da de ikke var blevet inviteret direkte. På mødet var der stor utilfredshed at venstrefløjen i København repræsenteret ved Manu Sareen (R, medl BR)  insisterer på at bøje reglerne til fordel for det iranske regime


Det er interessant, at det var tophistorie på tv-avisen i Norge, mens de danske medier ikke har interesseret sig synderligt for historien.

Ingen kan nægte nogen at bygge en moske, en synagoge eller et andet bedehus for egne penge; men det offentlige skal ikke bøje reglerne, aktivt støtte eller give tilladelse til 30 meter høje tårne som ingen andre ville have fået tilladelse til, når regimer som Iran og fundamentalistiske organisationer, der ikke tager afstand til terror står bag.