Når jyder snyder sig selv.....

I Hanstholm vil man gerne have en havneudvidelse, man lavede en lang række beregninger og nåede frem til at det ville koste 500 mio

Kim Ursin,

23/08/2014

I Hanstholm vil man gerne have en havneudvidelse, man lavede en lang række beregninger og nåede frem til at det ville koste 500 mio. Kommunen, det private og staten var med på den.Værs'go at byg.

I København vil man gerne have en metro, man lavede en lang række beregninger og nåede frem til at det ville koste 12 mia. Kommunen, det private og staten var med på den. Værs'go at byg.

I Hanstholm var der nogle sindige folk der tænkte at det egentlig virkede ret billigt, så de regnede en ekstra gang og så en gang mere, og nåede frem til at _materialerne_ kostede 500 mio, egentlig skulle man bruge 1 mia. Og her ligger projektet så nu her 3 år efter. Havnedirektøren fik iøvrigt en fyreseddel.

I København var der nogle folk, der tænkte det var da egentlig ret billigt. De blev bedt om at holde kæft. Efter et par år var de 12 mia opbrugt og nu var man jo igang, så man fik da lige 4 mia mere, da de var brugt, så fik man yderligere 4 mere og i år kom der så 1 mia mere. Nu forventes projektet at ende på 22 mia og afsluttes i 2018 - det kan nå at vokse rigtig mange gange inden da. Direktøren? Ja han sidder der da endnu.

Moralen må være, få tilsavn om et lavt beløb, grav hele området op så man ikke kan stoppe projektet igen og bed så om flere penge. På et tidspunkt har du brugt så mange at ingen vil stoppe det og miste de penge der er smidt i projektet. Lad endelig være med at handle rationelt og eftertænksomt. Det er jo ikke dine penge alligevel.

Kilde: