Arbejdspladser skal blive i Danmark og firmaer, der
overvejer at forlade landet, burde skamme sig, lyder det fra Enhedslisten. Jeg
kunne ikke være mere enig i den første del af deres udsagn. Arbejdspladser
burde blive i Danmark. Men jeg kan ikke bebrejde virksomheder, som står for et
valg om at dreje nøglen, eller vinke farvel til Danmark, tager en beslutning om
at redde det der er tilbage af deres forretning og flytter syd for grænsen. Jeg
har forståelse for folk, som har arbejdet over 80 timer om ugen på at bygge et
imperium og udleve deres drøm, når de ikke længere vil forære over halvdelen af
deres hårdt tjente løn til en velfærdsstat, som suger livet ud af det danske
erhverv.
Jeg har i dag læst, at vi i Danmark har over 60.000 polske arbejdere og der er
28.000 flere på vej til Danmark. Den tanke skræmmer mig lidt, når jeg tænker
på, at der går over en kvart million arbejdsløse og påstår, at der ikke er job
at finde i Danmark. Hvad siger det om vores krævementalitet? Hvad siger det om
vores konkurrenceevne? Udenlandske firmaer fravælger os, mens danske firmaer er
på flugt fra Danmark. Forståeligt nok. Og alt dette mens politikerne peger fingrene
af hinanden og leger find 5 fejl hos din modstander. Liberal Alliance har
efterhånden i 3 år forsøgt at overbevise de andre politikere om, at vi ikke vil
rykke os en millimeter, så længe vi har verdens højeste skattetryk og største
offentlig sektor. Vi kan ikke presse lønningerne ned, grundet stigende priser,
medmindre vi samtidigt sænker indkomstskatten ned til maks 40%.
Vi er et land på 6 mio indbyggere. Vi har 19 ministerier, 23 ministre (Schweiz
klarer sig med kun 7 af hver slags), som har en gigantisk spindoktorstab. Siden
1992 blev vores offentlige sektor udvidet med 40.000 flere ansatte. Vi bruger
milliardbeløb på integrationsprojekter til 2. og 3. generations indvandrere, vi
opbevarer kriminelle udlændinge til DKK 1.500 om dagen. Disse er kun nogle få
områder, hvor vi bruger flere penge end nødvendigt. Penge, som vi kan bruge på
skattelettelser. Penge, som vi kan bruge på at investere i vores og vores børn
fremtid, ved at gøre livet lettere for erhvervet i Danmark. Til gengæld vil vi
få et rigere samfund og velstand tilbage. Så spørgsmål er, om staten vil have 60% af 100
kr. vi tjener, eller 40% af 1000 kr. vi tjener.