Norge steger i sin egen smørkrise - Globalt | www.b.dk

Tænk sig, reminiscenser fra kommunismen lever i fuldt vigør hos et meget rigt broderfolk

Ola_Hansen

12/12/2011

Tænk sig, reminiscenser fra kommunismen lever i fuldt vigør hos et meget rigt broderfolk. 

Først lidt fakta - nødtvunget, selvfølgeligt nødtvunget:

En bakke smør koster nu op til 800 kr. i Norge, hvor en russer netop er blevet anholdt med 90 kilo smuglersmør i lastbilen.

En russer er på vej over grænsen til Norge med 90 kg smuglersmør i lastbilen. Den mest ulovlige slags smør, der findes. Det lyder som en tagline til verdens dårligste film, men det er virkeligheden i Norge, hvor en russer netop er blevet stoppet, fordi han prøvede at smugle smørret ind på norsk territorium.

Den gode gamle mikroøkonomiske teori om udbud og efterspørgsel, har en god forklaringskraft i Norge i disse dage. For hvad sker der, når et land løber tør for smør i den julemåned, hvor de fleste som regel tager et kilo eller to på?

Smørkaos!

Priserne på det fedtede og velsmagende produkt er steget radikalt, og desperate nordmænd er villige til at betale 800 kroner kiloet. Derfor er der opstået et sort marked for smør.

Uha, det ser ikke godt ud.

...

Dernæst lidt skræmmekampagne:

- Jeg vil opfordre folk til ikke at købe smørprodukterne, som sælges på nettet. Du kan ikke vide om varerne er opbevaret ordentligt, og om de er blevet fragtet på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, siger Lars Galtung til VG.

Pas på russisk dræbersmør!

...

 Til slut lidt kollektiv skyldfølelse:

Det er Norges egen skyld, at landets borgere steger i sin egen smørmangel. Et overforbrug af smør har nemlig resulteret i krisen. I oktober måned øgede landet sit smørforbrug med 27 procent sammenlignet med sidste år, ifølge VG. Dermed har smørproduktionen nået et leje, som mælkebønderne ikke har nået at forberede sig på.

Selvklart. Hvor indlysende.