Det kan ende i en katastrofe.
Sådan lyder advarslen fra Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen.
I en kommentar beskæftiger han sig med den usikkerhed, der er om ikke mindst europæisk økonomi. Og meget kan stadig gå galt, hvis ikke centralbankerne passer meget på, lyder advarslen.
"Usikkerheden er faktisk dobbeltsidet. For problemet med den nuværende ekstremt lempelige politik er nemlig, at det risikerer at ende galt, uanset om centralbankerne fortsætter den nuværende kurs eller påbegynder en stramningskurs," siger Helge J. Pedersen.