NNIT: Sandsynligt at Pandora vil opsige aftale - de langsigtede mål kigges igennem

Forholdet mellem Pandora og NNIT virker til at være køligt for tiden og det ser ud til at Pandora snart opsiger aftalen med NNIT

Ikke angivet Ikke angivet,

04/07/2019

Forholdet mellem Pandora og NNIT virker til at være køligt for tiden og det ser ud til at Pandora snart opsiger aftalen med NNIT.

NNIT ser det som sandsynligt, at Pandora vil opsige sin aftale med selskabet, før det oprindeligt udløb i april 2021. Aftalen med Pandora beløb sig til en omsætning for IT-selskabet med 190 mio. kr. i 2018.

Det oplyser NNIT i en fondsbørsmeddelelse.

Det vil ikke ændre på selskabets forventninger for det indeværende regnskabsår, men de langsigtede finansielle mål skal kigges igennem. Selskabet oplyser, at det ikke er sandsynligt at målene for omsætningsvækst og overskudsgrad vil blive realiseret i 2020.