Nigerias kristne rystet af juleangreb

Kristne butikker brændes, og mange flygter fra by i det nordøstlige Nigeria

_slettet_bruger_7812 Ikke angivet,

26/12/2011

Kristne butikker brændes, og mange flygter fra by i det nordøstlige Nigeria. Paven er trist over julevold

http://ekstrabladet.dk/112/article1680987.ece

Hundredvis af mennesker er på flugt fra byen Potiskum i det nordøstlige Nigeria.

Indbyggere og politi siger, at henved 30 kristne butikker søndag aften blev stukket i brand, og at et supermarked, der ejes af en lokal kristen leder, også blev sat i brand.

- Det er uheldigt, at vi ikke har foretaget anholdelser, men ildspåsætterne flygtede, så snart de havde sat ild på bygningerne, siger en politikilde.

Overgrebene mod de kristne i byen kom, efter at det var gået langt værre for sig tidligere på dagen, da en serie bomber over hele landet kostede 40 mennesker livet.

Tre af bomberne var rettet imod kirker.

Myndighederne giver den islamiske gruppe Boko Haram skylden for bomberne, hvoraf en af dem skal have dræbt 35 ved en kirke uden for Nigerias hovedstad, Abuja.

Pave Benedikt XVI fordømmer i Vatikanet de mange angreb og forfølgelserne i Nigeria.

- Jeg ønsker at udtrykke min solidaritet med de, der er blevet ramt af denne absurde handling, og vil bede for de mange ofre, sagde han.

- Vold er en vej, der kun fører til smerte, ødelæggelse og død, sagde han.

- Den hellige jul inspirerer os på en særlig stærk måde til at bede til Gud, så voldens hænder stoppes, hænder, der sår død i verden, lød det fra paven.

Nigeria er et religiøst delt land. Boko Haram ønsker shariaen indført i Nigeria, der i øvrigt også var præget af jul i julen 2010.


Kilde: