Som det nok er de fleste bekendt, har vores de facto socialistiske regering med Lars Løkke Rasmussen og Pia Kjærsgaard ved roret, fremsat et forslag om en ny fedtafgift, så fødevarer beskattes relativt i forhold til deres indhold af mættet fedt. Argumentet skulle tilsyneladende være, at staten ønsker at være den store leder, der viser vejen til sundhed for de fortabte sjæle, der ikke kan finde ud af at leve på den måde, staten gerne vil have os til at leve.
Adskillige fagfolk, som har forstand på fedt i fødevarer, har allerede på ganske saglig vis argumenteret for det tåbelige i dette forslag, som ikke blot vil ramme "usunde" fødevarer, men også vil ramme "sunde" fødevarer og ingredienser til almindelig madlavning. Usund og sund er her sat i anførselstegn grundet min personlige holdning om det tåbelige i at klassificere fødevarer som værende sunde eller usunde. Man kan leve sundt eller leve usundt, alt efter hvor meget man fodrer sig selv med af forskellige fødevarer, men hvis man kun spiser gulerødder, lever man, objektivt set, nok ikke særligt sundt i det lange løb. Nå det var et lille sidespring.. Moving on.
De folk, der har så meget som en smule kendskab til incitamenter, adfærd og konsekvenser af regulering, vil naturligvis også kunne drage den logiske konklusion, at producenterne vil være opfindsomme, når det kommer til at erstatte det afgiftspålagte fedt i almindelige fødevarer med diverse former for alternative tilsætningsstoffer for at undgå afgiften, hvilket naturligvis vil have en, forventelig negativ, indvirkning på kvaliteten af de fødevarer, forbrugerne har at vælge mellem.
Der er selvfølgelig adskillige andre grunde til at dette forslag er tåbeligt, såsom at staten naturligvis ikke skal blande sig i, hvordan det enkelte individ skal leve sit liv, så længe man ikke krænker andre individers frihedsrettigheder, men det kunne blive til et langt indlæg, hvis man skulle komme med yderligere eksempler.
Nej, dette indlæg handler til gengæld grundlæggende om, at socialdemokraterne hidtil har været venligt stemt over for forslaget. Ikke noget mystisk i det - socialdemokraterne er som bekendt altid venligt stemt over for ret meget af det, der potentielt indskrænker den personlige frihed og giver staten mere magt. Men nu er man pludselig ikke så vild med forslaget mere.
Det viser sig nemlig, at Nick Hækkerup har fundet ud af, at bagernes hjemmebagte klejner højst sandsynlig vil firedobles i pris, da der også skal betales afgift af hele den mængde fedt, klejnerne er blevet kogt i, hvorfor de danske bagerier næppe vil kunne sælge ret mange klejner, og derfor vil det sandsynligvis blive svært at købe danske klejner til jul. Og dette huer ikke Nick Hækkerup. For Nick Hækkerup elsker klejner. Og så vil Nick Hækkerup naturligvis også have mulighed for at købe klejner til jul. Derfor kan Nick Hækkerup ikke længere lide fedtforslaget. Nick Hækkerups argumentation mod forslaget er således udelukkende ganske egoistisk - så længe forslaget gik ud på at genere alle andre, var der thumbs up fra Kammerat Hækkerup. Men da han opdagede, at han SELV(!) blev ramt lige midt i klejnerne, fik piben en anden lyd. Nej, man skal skam ikke forsøge at stikke fingrende i socialdemokraternes klejnekasse.
Det kan man da vist kun kalde logik for socialkammerater.
