Af Lars Helleskov Engelbrektsen: Vi kender det fra Sydeuropa. Noget for noget og vennetjenester. Hvis du vil have en byggetilladelse hos kommunen hjælper det hvis du får din gamle far til at sælge jorden ned mod havet, til den kommunale embedsmand. Det svækker tilliden til det offentlige og den offentlige sektor og uvedkommende hensyn spiller ind på en sags afgørelse. Det er klientelisme og det tilsidesætter retssikkerheden og det at alle ens tilfælde og alle personer behandles lige. Hvis ikke den offentlige sektor kan være garant for det, mister den offentlige sektor en del af sin berettigelse.