Mette Bock svarer i JP på Mikael Jalvings kritik af hendes indlæg i Kristeligt Dagblad, hvor hun skrev, at "Jeg er ikke bekymret for islam." En udtalelse jeg også kommenterede på her.
Mette Bock forsøger at iscenesætte sig selv som hende, der står for ”vigtige strejf af nuancer”, som overskriften på debatindlægget hedder. Problemet er, at Mette Bock ikke evner at skelne, hvor det er vigtigt, og foretager skel, der ikke eksisterer.
1. Mette Bock evner tilsyneladende ikke at skelne mellem islam og muslimer, så hun opfatter kritik af islam som en kollektiv fordømmelse af alle muslimer. Det er den første fundamentale misforståelse.
2. For det andet postulerer hun eksistensen af et skel mellem islam og islamisme, som der ikke findes grundlag for i Koranen og Haddith eller i nogen af de store retsskoler inden for islam.
Lad os tage det sidste først.
Islamkritikere kritiserer islam for ikke bare at være en religion, men for også at være en totalitær politisk ideologi, et retssystem, en militær strategi m.m., og kernen i islam er, at den opdeler alt i tilladt og forbudt, halal og haram.
Teologisk set er der ikke nogen forskel på islamisme og islam. Alle de politiske aspekter af islam, som nogen kalder islamisme, findes der tekstmæssigt grundlag for i Koranen og i Haddith, og alle hovedretningerne inden for både Sunni og Shia-islam betragter dem som selve kernen i islam. Det gælder Sharialovgivningen og princippet om, at gudgivne love står over menneskeskabte love, at målet er indførelsen af et kalifat og forkastelsen af det politiske demokrati, dødsstraf for at forlade islam, den systematiske kvindeundertrykkelse, antisemitismen og den racistiske herrefolksmentalitet, der ligger i, at ikke-muslimer betragtes som mindreværdige, der ikke skal have lige rettigheder samt doktrinerne om hellig krig, jihad, og kamp mod vantro, qital.
Tager man udgangspunkt i Koranen, haddith og de store retsskoler inden for islam, så kommer man ikke uden om, at Islam er en frihedsfjendsk politisk ideologi og selve modsætningen til liberalisme, og at der ikke meningsfuldt kan skelnes teologisk mellem islam og islamisme.
Der findes derfor ingen moderat islam, men til gengæld findes der millioner af moderate muslimer, der praktiserer en skriftløs version af islam, og som heldigvis hverken er rettroende eller praktiserer at efterleve alle islams påbud og forbud.
