I følge euractiv.com samt Europa.eu har det været meningen siden 1999, at der i EU løbende skulle arbejdes på at gennemføre en digitalisering af samfundet, i en sådan grad, at hver enkelt borger for fremtiden skulle påtvinges elektronisk ID.
Allerede nu har lande som Belgien, Estland, Tyskland, Italien og Holland ifølge euractiv.com tvunget deres borgere til at modtage et elektronisk ID kort. Men det er ikke nok for EU, der ved Neelie Kroes, EUs Digitale Dagsorden Komissionær, her i Juni 2012 vil fremstille et nyt lovforslag, der skal sørge for implementering af “Harmoniserede e-signaturer, e-identiteter og ”elektronisk identifikation services” (eIAS) over hele Europa.
Dette er i dag yderligere manifesteret ved Constantijn van Oranje, medlem af kabinettet for kommissæren med ansvar for den digitale dagsorden, som iflg. DRsiger: Medlemslandene skal fremover anerkende hinandens nationale id-systemer.
Kvæget skal samlesAt EU med Neelie Kroos i spidsen som en anden John Wayne arbejder på at samle EU kvæget, (dig og mig), ved at give os Elektroniske ID kort, løber mig koldt ned af ryggen.
Det er som om vi hele tiden bliver mere og mere bundet til den elektroniske verden og snart vil det meste af vores liv måske foregå online. I hvert fald er vi allerede tæt på, at hvert skridt vi tager, både on- og offline bliver målt og vejet. Her kan nævnes ex. Facebook og Google.
Tænk engang; EU staten vil, når du er elektronisk registreret, til enhver tid kunne finde dig. Det er da en frihedsindskrænkelse der er til at tage og føle på. Sikke et kontrolsamfund. Måske føler du dig fri, men i virkeligheden er du som et stykke jaget kvæg, der går og nyder græsset og ikke tænker på, hvornår du bliver fundet af EU's nye ”cowboy” og samlet i flokken og bliver beordret et andet sted hen.
Om frihedens illusion og om hvorfor vi skal ud af EU NUDet netop beskrevne billede er en illustration af den illusion, som EU tegner for os. Det hele skal være så nemt (Nem ID) og vi skal kunne handle med alle over alle landegrænser, og så er alle glade. Men mens EU's illusionister bilder os ind at alt er godt, er der en helt anden og skræmmende virkelighed bag de forskellige tiltag. Nemlig at topfolkene i EU får mere magt over os alle og i virkelighedens verden fratager os vores frihed, giver os et “ID-øremærke”, og kan drive os som kvæg hvorhen de vil.
Dette er grund nok for os til igen klart at sige – Lad os komme ud af EU NU!