Når pressen ringer: Sådan skal du gøre – og i hvert fald ikke gøre

Det er altid en god idé at føle efter i maven, om man løber en risiko ved at stille op, lyder det fra gallerist med omfattende medieerfaring.

Lars Bjørknæs,

16. juni 2021

En tommelfingerregel siger, at man skal se på journalister på samme måde, som folk der vil låne penge af én. Forstået på den måde, at hvis en journalist blot vil have simpel hjælp til en lille historie, behøver man sjældent tænke meget over, hvorvidt man skal udtale sig. Omvendt hvis der er tale om vigtige spørgsmål specielt i forhold til kontroversielle sager, bør man tænke sig om en ekstra gang, før man kommer med en udtalelse. På samme måde som banker også laver et kredittjek, inden de låner store beløb ud.

Hvorfor man er nødt til at tænke på den måde, kan du høre om ved at klikke på podcasten over denne artikel. Her fortæller Erik Guldager, der i dén grad har stiftet bekendtskab med pressens gode og dårlige sider som gallerist for kunstneren Kurt Westergaard i forlængelse af Muhammed-tegningerne, hvad man kan forvente og måske endnu vigtigere ikke forvente, hvis pressen ringer.