Økonomi er åbenbart svært stof. Rapporter fra G20 mødet i Canada både før, under og efter mødet, har indtil videre ikke givet det fornødne overblik.
USA er forgældet, det har vi forstået, og alligevel vil Obama bruge flere penge. Det det vil tyskerne ikke, den galopperende inflation efter 1. verdenskrig indgår stadig i tyskernes bevidsthed, de mener kun øget produktion er ægte fremgang.
Efter krisen i 30erne havde USA underskud på statsbudgettet helt frem til 2. Verdenskrig. De investerede i infrastruktur, og det kom dem til gode efterfølgende, det er deres erfaring.
Men tiden og behovene ændrer sig, vi har også vore erfaringer.
Det er desværre nærliggende at tro, at når USA vil bruge penge, så er det nok rigtigt, når Helle Thorning og Villy Søvndal også ønsker det, men det er en alvorlig fejltagelse og en helt forkert kobling og konklusion.
Det de vil, har vi gjort til overmål i en menneskealder. Der er brugt masser af ressourcerne og oprettet masser af arbejdspladser i den offentlige sektor, der er behov for det modsatte.
Kommunerne er en alvorlig del af problemet.
Under tiden hjælper det at simplificere, et lands økonomi er ikke så forskelligt fra en almindelig husholdning. En familie låner penge til nyt tag og vinduer og bedre isolering. De ruster sig til fremtiden. Modstykket er familien, der bor ved siden af, hvis hus kunne også trænge til samme omgang, men de vælger at bruger lånte pengene til ferie og udenlandsrejer. Det er formentlig dejligt, men gavner ikke deres situation på længere sigt.
Helle og Villys plan ruster os ikke til fremtiden, og de vil beskatte erhvervslivet endnu mere.
De fokuserer på taburetter og vil indynde sig hos vælgerne, nationens behov kommer i anden række. Hvorfor er der ingen, der formår at italesætte tidens behov, så borgerne forstår det? Vi praler af vi er et oplyst folk, det er jo nærmest ubærligt.
USA er forgældet, det har vi forstået, og alligevel vil Obama bruge flere penge. Det det vil tyskerne ikke, den galopperende inflation efter 1. verdenskrig indgår stadig i tyskernes bevidsthed, de mener kun øget produktion er ægte fremgang.
Efter krisen i 30erne havde USA underskud på statsbudgettet helt frem til 2. Verdenskrig. De investerede i infrastruktur, og det kom dem til gode efterfølgende, det er deres erfaring.
Men tiden og behovene ændrer sig, vi har også vore erfaringer.
Det er desværre nærliggende at tro, at når USA vil bruge penge, så er det nok rigtigt, når Helle Thorning og Villy Søvndal også ønsker det, men det er en alvorlig fejltagelse og en helt forkert kobling og konklusion.
Det de vil, har vi gjort til overmål i en menneskealder. Der er brugt masser af ressourcerne og oprettet masser af arbejdspladser i den offentlige sektor, der er behov for det modsatte.
Kommunerne er en alvorlig del af problemet.
Under tiden hjælper det at simplificere, et lands økonomi er ikke så forskelligt fra en almindelig husholdning. En familie låner penge til nyt tag og vinduer og bedre isolering. De ruster sig til fremtiden. Modstykket er familien, der bor ved siden af, hvis hus kunne også trænge til samme omgang, men de vælger at bruger lånte pengene til ferie og udenlandsrejer. Det er formentlig dejligt, men gavner ikke deres situation på længere sigt.
Helle og Villys plan ruster os ikke til fremtiden, og de vil beskatte erhvervslivet endnu mere.
De fokuserer på taburetter og vil indynde sig hos vælgerne, nationens behov kommer i anden række. Hvorfor er der ingen, der formår at italesætte tidens behov, så borgerne forstår det? Vi praler af vi er et oplyst folk, det er jo nærmest ubærligt.
