Når Politiken arbejder på bordel.

Politiken er her op mod jul begyndt at prostituere sig

_slettet_bruger_64

18/11/2011

Politiken er her op mod jul begyndt at prostituere sig. Uforfalskede luderreklamer for alverdens ting af den slags, Politiken har raset mest intenst over hele året, hele sidste år. Formentlig har Politiken peget hypermoralske fingre ad disse luksusting helt tilbage fra Politikens Grundlæggelse i 1884.

Det drejer sig om annoncetillæget i går, "Trend", 17/11-2011.

På forsiden er der en næsten nøgen Helena Christensen kun i Triumph BH, trusser og højhælede sko. De næste to sider er reklame for en luksusbil, en Audi A4 til mere end en fattig familie på fem på overførselsindkomst har ret til at få udleveret fra kommunen, Nanna Ditzel-stole, Carré guldringe med diamanter, Jaguar ure, brdr. friis møbler, Festina ure, Triumph frækt undertøj (igen), guldsmede, Georg Jensen ure, fly-rejser til Vietnam og til Thailand, Italiensk  mad og vine, 11 sider med reklamer for og omtale af vin og spiritus. Ikke nok hermed. Trods regeringens fedtskat er der en reklame for Tulips pålæg. Flere dyre møbler, lamper og badeværelsesudstyr. Til sidst en reklame for DSB?

Nej, selvfølgelig ikke.

En annonce for Volvobiler til 400 Kkr./stk.

Ikke én eneste grim, vissen kastratorkælling fra KVINFO til at galpe op om at dameundertøjsreklamerne kun må vise heldækkende, sibiriske vinterdragter, ikke én eneste galning fra Greenpeace til at advare mod flyrejserne, eller bare en enkelt lille tosse fra Concito til at klage over bilreklamerne, ikke én eneste fra Forbudskommissionen til at advare mod spiritusreklamerne og ingen til at advare folk mod de dejlige vine, selv om én annonce afbilder 8 genstande, nok til en kvinde i mere end 1 uge. De når at trække skind, inden de bliver drukket.

Ikke ét hadsk udfald fra biskoppen over Danmarks Erhvervsfjendske Naturfredningsforening. Ingen Jann Sjursen til at lægge ansigtet i alvorlige folder og fortælle om "Dansen Om Guldkalven" eller fortælle folk, der påtænker at købe nogle af de omtalte genstande, at de skal stege i evighed i Helvede.

Hele Politikens kernelæsere af gråhårede, moraliserende og dobbeltmoralske forbudsfanatikere må være på stikkerne.

Politiken er blevet skizofren.

Kilde: