Sygehuse på stribe skal lukkes og specialer samles, hvilket giver patienterne længere vej til behandling, hvis de altså kan få en tid - alt sammen sker det i besparelsernes og centraliseringens hellige ånd.
Det er en offentlig kendt hemmelighed, at økonomien sejler rundt omkring på sygehusene, men hvem der bærer ansvaret, kan de ansvarlige parter ikke enes om.
Sygehusledelser, der ikke har haft det fornødne økonomiske overblik kaster skylden på regeringens øgede produktionskrav og indførelsen af pakkeforløb for kræft- og hjertepatienter, mens regeringen omvendt påviser, at der aldrig har været tilført sundhedsvæsenet så mange penge, som tilfældet er nu.
Midt i mellem står de fem regioner, anført af Bent Hansen (S), og gentager sygehusenes klagesang "Det er de andres skyld" og "Send flere penge".
I bestræbelserne på at etablere verdens bedste sundhedsvæsen bevilgede regeringen 40 mia. kroner til nyt sygehusbyggeri og nedsatte et ekspertudvalg, som skulle komme med indstillinger til landets fremtidige sygehusstruktur - om 10-15 år forstås.
En ophidset debat har floreret landet over som følge af ekspertudvalgets indstillinger til placering af især de omdiskuterede supersygehuse, som medfører sygehuslukninger og nedlæggelse af akutfunktioner, hvilket har ramt "udkantsdanmark" særlig hårdt.
Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning har ikke just lettet debatten, da den er medvirkende til, at specialer fra velfungerende behandlingssteder - offentlige som private - forsvinder, så alvorligt syge får endnu længere til specialiseret behandling.
Som direkte konsekvens heraf har utilfredse vestjyder stiftet et nyt parti - "Fælleslisten" - hvis tilslutning nu breder sig over hele landet med håbet om at partiet kommer i Folketinget. Uden at tage stilling til partiets berettigelse synes "udkantsdanmark" (som eneste/vigtigste punkt i et ikke udfærdiget partiprogram) som værende næsten lige så tyndt som "medvind på cykelstierne".
De politisk sammensatte statsrevisorer kommer med dommerstemmerne 3-2 frem til konklusionen, at overbetaling af privathospitaler har slået bunden ud af sygehusøkonomien og giver dermed det udvidede frie sygehusvalg skylden. Dette helt uanfægtet at regionerne netop har overbetalt de offentlige sygehuse hele sidste år, som efter de indgåede udbudsaftaler med privathospitalerne har vist sig at være væsentlig dyrere end regionernes egne sygehuse - de de første 30 dage har monopol på behandling.
Syge fanges i stive dagpengeregler og kræves i aktivering 10 timer om ugen, selvom de undergår eksempelvis kemobehandling. Det er uværdigt for det, der burde være et velfærdssamfund med højt til loftet. Bunden er nået i enhver henseende!
Politisk ideologi og penge overskygger det menneskelige aspekt. Det er på tide at få øjnene op for det langsigtede aspekt frem for her og nu "hovsaløsninger", der på ingen måde fører os hen mod det overordnede mål om at etablere verdens bedste sundhedsvæsen.
Få dog øjnene op for hvad man gør i andre lande som f.eks. Tyskland og Frankrig, hvor man med hhv. ca. 82 og 56 mio. indbyggere har forholdsvis færre læger og anvender færre penge på behandling pr. indbygger end tilfældet er her i landet - det til trods har de ingen ventelister.
Opskriften på en optimeret dansk model er såre simpel: Nedlæg de overflødige og fordyrende regioner, der har spillet fallit på rekord tid og indfør et system, hvor pengene følger patienten (som i andre lande), så er alle behandlingssteder afhængige af kundetilfredshed og dokumenterede resultater - ikke statslige bloktilskud eller regionale politiske luner.
Befolkningen slipper på den måde for udslidte cirkusheste (læs: regionalpolitikere), der kun magter at gå venstre om i manegen og iøvrigt bides, når de skal til krybben.