Nu hvor de render og laver oprør nede i Arabistan og måske går bedre tider i møde, så synes jeg lige de skal huske på, at individets rettigheder er vigtigere end kollektivets velbefindende. Det gode dårlige eksempel har jeg fra det sted, hvor jeg bor.
Kvarteret er netop blevet kendt ‘bevaringsværdigt’, hvilket betyder, at husenes karakter ikke må ændres. Byggeriet i sig selv er tudegrimt og kedeligt i farverne, men det er også fra slutningen af 1940′erne og noget af det første – om ikke DET første – elementbyggeri i Danmark.
Og det er jo en helt uimodståelig fristelse for Kulturarvsstyrelsen, som har interesse i at bevare så mange som mulige bebyggelser for eftertiden, dels fordi alle ansatte i organisationen er arkitekter, historikere, arkæologer af uddannelse, og som sådan opdrættet til at holde øje med bevaringsværdige bygninger, og dels fordi de har et job, en arbejdsplads og en organisations interesser at varetage.
Men hvad nu hvis beboerne i det omtalte kvarter trives bedre med pastelfarvede facader end med gråhvid beton? Hvad hvis de ikke synes, at de har tid, råd og lyst til at banke et brændeskur op, som overholder Kulturarvstyrelsens reglementerede mål samt statsgodkendte tagbelægning?
Hvad hvis de helst vil være i fred fra statslig og kommunal indblanding og omgås deres naboer og deres nærmiljø i en ånd af flid, kreativitet og omhygge?
Hvorfor er det egentlig, at statsansatte arkitekter, historikere og arkæologer har større ret til at bestemme over husets udseende end de konkrete beboere i huset? Er kollektivets postulerede kulturarv vigtigere end individets ret til selvudfoldelse?
Det er den slags spørgsmål, man som samspilsramt offer for tvangskollektivistisk boligkulturel tilpasning ind i mellem stiller sig selv.
At staten mener sig berettiget til at diktere husenes udseende er måske til glæde for eftertiden (eller måske er eftertiden fløjtende ligeglad - bortset fra dem med professionel interesse). Men det er ikke til beboernes glæde og fornøjelse.
Måske skal Kulturarvsstyrelsen bare lukkes og deres emsige medarbejdere overføres til nyt og mere nyttigt arbejde?
