Myte:
Religiøse minoriteter er blomstret under Islam. Muslimer skal beskytte jøder og kristne (Bogens folk) og ikke skade dem
Sandheden:
Religiøse minoriteter har ikke blomstret under Islam. Faktisk svandt de ind til regulære skygger, efter århundreders forfølgelse og diskrimination. Visse konverterede under rå vold fra deres oprindelige religion. Andre blev under forfærdelige lidelser slavegjort.
Hvad muslimer kalder ”tolerance”, identificerer andre korrekt som institutionaliseret diskrimination. Betegnelsen af jøder og kristne til ”dhimmi” under islamisk lov betyder, at de ikke tillades de samme religiøse rettigheder og friheder som muslimerne. De kan eksempelvis ikke dele deres tro, eller uden tilladelse bygge tilbedelseshuse.
Historisk har dhimmier ofte været tvunget til at bære særlig beklædning eller lade håret klippe på en bestemt måde, der indikerede deres underlegne position og ydmygelse. De deler ikke muslimernes rettigheder, og skal endog betale en særlig skat (jizya). De skal dræbes, eller deres børn skal fratages dem, hvis ikke de tilfredsstiller inkassatorens krav.
Gennem århundreder er den kristne europæiske befolknings sønner blevet taget og tvunget til konvertering til at blive muslimske krigere af ottomantyrkerne.
Det er under denne byrde af diskrimination og tredjeklasses status, at så mange gennem århundrederne har konverteret til Islam. De der ikke konverterede, mødte ofte økonomiske og sociale straffe, der til den dag i dag stadig eksisterer, og er forfærdelige efter vestlige standarder om sand religiøs tolerance og pluralisme.
For de der ikke er ”Bogens folk”, såsom hinduer og ateister, findes der meget lidt tolerance, når Islam har etableret politisk herredømme. Koranen fortæller muslimer, at de skal ”kæmpe på Allah´s måde” indtil ”religion kun er for Allah”. Den besejrede population møder døden, hvis ikke de etablerer regulære bønner og velgørenhed i islamiske tradition.
Tamerlane og andre muslimske krigere slagtede hundreder af tusinder af hinduer og buddhister, såvel som tvangskonverterede millioner gennem de seneste tusind år. I bedste fald har Islam en dualistisk personlighed mod andre religioner. Visse steder forbandes de udtrykkeligt af Allah.
Andre steder synes der at vises et vist mål tolerance. Der findes omkring 500 vers i Koranen, der taler om Allah´s had mod ikke-muslimer og den straf de må være parate til at betale for deres vantro. Der findes en lille håndfuld vers der siger noget andet, men disse er mestendels tidlige vers, der af lærde anses for annullerede af senere, mere voldelige muslimer.
Hvis tolerance simpelthen betyder opfordring til ikke at udføre masseslagtninger af anderledes tænkende, så møder Islam i almindelighed oftere standarderne end ej. Men hvis tolerance betyder at tillade folk af andre overbevisninger de samme religiøse friheder som muslimer nyder, så er Islam den mest fundamentalt intolerante religion under solen.
Religiøse minoriteter er blomstret under Islam. Muslimer skal beskytte jøder og kristne (Bogens folk) og ikke skade dem
Sandheden:
Religiøse minoriteter har ikke blomstret under Islam. Faktisk svandt de ind til regulære skygger, efter århundreders forfølgelse og diskrimination. Visse konverterede under rå vold fra deres oprindelige religion. Andre blev under forfærdelige lidelser slavegjort.
Hvad muslimer kalder ”tolerance”, identificerer andre korrekt som institutionaliseret diskrimination. Betegnelsen af jøder og kristne til ”dhimmi” under islamisk lov betyder, at de ikke tillades de samme religiøse rettigheder og friheder som muslimerne. De kan eksempelvis ikke dele deres tro, eller uden tilladelse bygge tilbedelseshuse.
Historisk har dhimmier ofte været tvunget til at bære særlig beklædning eller lade håret klippe på en bestemt måde, der indikerede deres underlegne position og ydmygelse. De deler ikke muslimernes rettigheder, og skal endog betale en særlig skat (jizya). De skal dræbes, eller deres børn skal fratages dem, hvis ikke de tilfredsstiller inkassatorens krav.
Gennem århundreder er den kristne europæiske befolknings sønner blevet taget og tvunget til konvertering til at blive muslimske krigere af ottomantyrkerne.
Det er under denne byrde af diskrimination og tredjeklasses status, at så mange gennem århundrederne har konverteret til Islam. De der ikke konverterede, mødte ofte økonomiske og sociale straffe, der til den dag i dag stadig eksisterer, og er forfærdelige efter vestlige standarder om sand religiøs tolerance og pluralisme.
For de der ikke er ”Bogens folk”, såsom hinduer og ateister, findes der meget lidt tolerance, når Islam har etableret politisk herredømme. Koranen fortæller muslimer, at de skal ”kæmpe på Allah´s måde” indtil ”religion kun er for Allah”. Den besejrede population møder døden, hvis ikke de etablerer regulære bønner og velgørenhed i islamiske tradition.
Tamerlane og andre muslimske krigere slagtede hundreder af tusinder af hinduer og buddhister, såvel som tvangskonverterede millioner gennem de seneste tusind år. I bedste fald har Islam en dualistisk personlighed mod andre religioner. Visse steder forbandes de udtrykkeligt af Allah.
Andre steder synes der at vises et vist mål tolerance. Der findes omkring 500 vers i Koranen, der taler om Allah´s had mod ikke-muslimer og den straf de må være parate til at betale for deres vantro. Der findes en lille håndfuld vers der siger noget andet, men disse er mestendels tidlige vers, der af lærde anses for annullerede af senere, mere voldelige muslimer.
Hvis tolerance simpelthen betyder opfordring til ikke at udføre masseslagtninger af anderledes tænkende, så møder Islam i almindelighed oftere standarderne end ej. Men hvis tolerance betyder at tillade folk af andre overbevisninger de samme religiøse friheder som muslimer nyder, så er Islam den mest fundamentalt intolerante religion under solen.
