Muslimsk magtovertagelse i Vollsmose var en and

Berlingske bragte for nylig en lederartikel, hvori det hed sig at:Asmaa Abdol Hamid byder nu aktivt parallelle retssystemer velkommen, og bomber g...

xxxxxx Ikke angivet,

12/02/2010

Berlingske bragte for nylig en lederartikel, hvori det hed sig at:

Asmaa Abdol Hamid byder nu aktivt parallelle retssystemer velkommen, og bomber gerne ligestillingen af kønnene i ægteskabslovgivningen tilbage til år nul.

Den fremstilling af sagen gennemhuller Rune Engelbreth godt og grundigt i Politiken:

Asmaa Abdol-Hamid skulle aktivt “byde parallelle retssystemer velkommen”, hvorved hun ligefrem “gerne bomber ligestillingen af kønnene i ægteskabslovgivningen tilbage til år nul”. [...] den første pointe er så manipulatorisk og usand, at Berlingskes lederskribent nærmest selv er nødt til at dementere den indirekte få passager senere. Her hedder det således, at “folketingskandidat for Enhedslisten Asmaa Abdol Hamid, har taget afstand fra ældrerådets indblanding i pædofili-sagen, men siger samtidig til Politiken: ‘Rådet fremstår også som mæglere i bandekonflikter, skilsmissesager, slåskampe og så videre. Det er i sig selv godt’.”



Berlingskes fremstilling af sagen bliver ikke bedre af, at den oprindelige historie om et muslimsk ældreråd - som angiveligt har taget magten i Vollsmose - er behæftet med alvorlige fejl.

Også hos 180Grader er historien blevet omtalt flittigt som eksempel på muslimsk magtovertagelse i ghettoerne. Historien kom oprindeligt fra Politiken, hvis læserredaktør senere utvetydigt har beklaget artiklen:


Vi beklager dybt, at vi i går bragte artiklen ’Ældreråd dækkede over pædofili-mistænkt’, som stod på side 5 i 1. sektion. Artiklen var behæftet med alvorlige fejl.Vi havde heller ikke belæg for at skrive, at det såkaldte råd af ældre optrådte som en selvbestaltet juridisk instans i sagen, eller at rådet dækkede over den mistænkte. Ifølge nye oplysninger bad rådet blot manden om at tage til Tyskland, indtil der var ro om sagen.
Det fremgik, at tre mænd i et såkaldt ældreråd i Odense-bydelen Vollsmose i 2008 valgte at sende en mand, som var mistænkt for at krænke en mindreårig dreng, ud af landet. Manden er senere vendt tilbage til bydelen og sidder nu varetægtsfængslet, sigtet for at krænke endnu en dreng i en ny sag.
Vi skrev, at politiet opgav den første sag mod manden, fordi barnets familie trak anmeldelsen tilbage, og fordi flere vidner ændrede forklaring. Det er ikke rigtigt, oplyser politiet.
Sagen blev anmeldt i oktober 2007, og familien trak ikke anmeldelsen tilbage. Politiet efterforskede tværtimod sagen, som endte med, at manden fik en bøde for blufærdighedskrænkelse i april 2008.

Kilde: