I et befriende ærligt læserbrev i dagens Jyllands-Posten fortæller Abid Q. Raja, der i dag er en norsk advokat bosat i Indien, hvordan han blev opdraget i Norge af pakistanske forældre.
Opdragelsen bestod af had til især amerikanerne, der var den store satan. Og hvem styrer USA? Det gør jøderne selvfølgelig - og derfor var jøderne også muslimernes fjende.
Og om homoseksuelle
Homoseksuelle var virkeligt ækle, de havde forhold til mennesker af samme køn, og Gud havde sagt, at den slags skulle straffes med døden. Den slags lærte vi i vores tidlige barndom
Profeten var selvfølgelig også central i opdragelsen - især beskyttelsen af profetens ære.
Som børn fik vi indprentet, at hvis nogen krænker ens profet, så er den person et frit bytte.
Og den lovlige løgn for muslimer, Taqiyah, kom skam også ind med modermælken.
Som muslimsk minoritet ved man implicit, hvad man ikke bør sige i "hvides" og "ikke-muslimers" nærvær. Jeg fortæller for meget her
Abid Q. Raja har bekæmpet sit had - heldigvis - men han er godt klar over, at det er meget svært at slippe af med de dæmoner, man lærer at kende i sin barndom.
Men det at komme fri af en hadefuld bagage er ikke nogen let opgave. Ting er blevet indprentet. Man er blevet indoktrineret.... Når man har haft en indre stemme i 18 år, som er blevet indprentet til at hade "vestlige værdier", kan man ikke uden videre vende ryggen til den stemme.
Abid Q. Raja bekræfter vel bare det, som enhver, der har fulgt med og er i stand til kausal tænkning, har kunnet konkludere for sig selv. Men læserbrevet burde være obligatorisk læsning for enhver kultur-relativist, især hvis vedkommende har bare den mindste smule politisk magt.
Læserbrevet banker forhåbentlig det sidste søm i den kiste, hvor liget af den multikulturelle løgn forhåbentlig allerede ligger - den løgn der handler om, at muslimsk kultur, som den blandt andet dyrkes i Pakistan, kan sam-eksistere med vestlig kultur.
