Brug dem, brug dem, dine modstandere vil hade dig for dem. Der findes ikke noget så herligt som at anvende tal. De virker uendelig meget bedre end de bløde kulturargumenter. Du kan nok så mange gange fortælle om genvordighederne ved at bo i Tingbjerg som dansker. Du kan være sikker på at få smidt et andet blødt argument i hovedet, noget i stil med, at her går det godt, du skulle bare prøve selv, så ville du se lyset.
Skal vi se lidt på PISA København? Du ved nok, rapporten fra august 2011, som kort blev omtalt, da den kom frem, men som er nedfalden i glemsel siden da. Uddannelsesminister Morten Østergaard fra de radikale har i hvert fald glemt den, da han den 9. december til JP (i papiravisen) udtalte, at
“Vi skal glæde os meget over, at gabet mellem unge med anden etnisk baggrund og unge med dansk baggrund er næsten udvisket.”
Jamen, det sagde Morten Østergaard sågu med henvisning til, at det ser flot ud, at så forfærdelig mange unge med indvandrerbaggrund er i færd med at tage en videregående uddannelse.
En enten uvidende eller glemsom minister
Glæden ved at se en radikal uddannelsesminister taget med bukserne så meget nede om benene er stor, det skal jeg ikke nægte. Lige siden jeg blev opmærksom på PISA-undersøgelsernes ødelæggende virkning på de politisk korrektes plim-plam påstande om indvandrere og efterkommeres fantastiske præstationer i skolen til gavn for lille Danmark, har jeg set frem til en udtalelse som den, Morten Østergaard underholder med ovenfor. Hvis Morten Østergaards flotte ord nemlig skulle være i nærheden af at være sande, må det være et ufravigeligt krav, at i hvert fald efterkommerne - født og opvokset i Danmark - klarer sig tilnærmelsesvis lige så godt som danske unge.
