Der sker en rask udskiftning af Malmøs beboere. Således flyttede i 2011 tæt ved 18.000 personer fra byen, der senest i danske medier er blevet skamrost af Weekendavisens Joakim Jakobsen den 13. januar i artiklen Zlatan City (ikke online). Ganske vist fandt lobhudlingen sted med en bog om Malmø som stedfortræder, men læs alligevel Joakim Jakobsens artikel for ved selvsyn at erfare, hvor dybt en dansk journalist kan synke.
Hvorfor flytter de så, disse mange mennesker? Det nævnes i avisen City Malmø, at der blandt de fraflyttende er en stigning i andelen af forældre, der står overfor at skulle finde skole til deres børn. Hvorfor mon de flytter?
Malmøs jøder har længe været på vej væk. Det er heller ikke helt nemt at være postbud i dele af Malmø. Man kan også komme lidt tidligt af dage i Malmø i disse år. Er det hele mon i virkeligheden Danmarks skyld, som Malmøs borgmester Ilmar Reepalu i sin visdom regnede sig frem til sidste år?