Hykleri er, som bekendt, lastens hyldest til dyden, og kan måles på afstanden mellem ord og handling. Det handler om alt det, man 'sådan set' burde gøre. Sat i forhold til det man faktisk vælger at gøre. Her må københavnske forældre være førende i opvisning af ynkeligt hykleri, det som Anna Libak rammende har kaldt ’moralsk frirytteri’ (inspireret af det engelske 'free rider'-begreb).
I dag skriver Information, at på Indre Nørrebro i København har forældrene til knap halvdelen af børnene valgt at sende dem i privatskole. Mens yderligere en fjerdedel styres uden om de lokale folkeskoler. Dvs. at færre end hvert tredje barn kommer i den lokale folkeskole. Dette er så bare Nørrebro, men reelt gælder det for hele København.
Det er jo egentlig tankevækkende, at omkring 75-80 % Københavns borgere igen og igen stemmer på Ø, R, S og SF, når der er folketingsvalg. Et massivt rødt flertal – evigt og altid! I visse kredse kan kombinationerne Ø-R og Ø-SF opnå absolut flertal. Man må også lige huske på, at de politiske lokalafdelinger i København er ét nøk eller to mere til venstre end det generelle politiske landskab i Danmark. Om folketingsvalg eller kommunalvalg, det bekræftes hver gang, byen er simpelthen de rødes imperie hvor de røde er mere røde end de røde på landsplan. Og sådan har det været siden 1903, hvor socialdemokraten Jens Jensen erobrede Magistratens 2. Afdeling og dermed magten over byen.
Tilbage til nutiden: Situationen er den, at en væsentlig del af Københavns forældre i massivt omfang gang på gang stemmer på de partier, der er tilhængere af et multikulturelt samfund. Der findes faktisk ingen herhjemme som københavnerne, der har stemt så udtrykkeligt for den multikulturelle udvikling og som faktisk har fået ganske som de har stemt.
Hvorfor vil københavnerne så alligevel ikke have den fulde pakke af multikultur, når de nu har stemt for den og stadig stemmer for den? Hvorfor vil forældrene ikke lade deres børn gå i folkeskolen, hvor multikulturen jo også er? Hvorfor vrider og slider de så hårdt for at komme fri, komme væk fra det de selv ønsker, når de ringer rundt, trækker på deres forbindelser, skaber sig på forvaltningen eller ligefrem bliver truende? Hvorfor går nogle så langt som til at snyde, når de mener, at andre skal tvinges og ikke skal have et valg? Når man vil have multikulturen og med stemmen tilkendegiver, at man ønsker den, så må man jo også deltage i den - og dette gælder vel også ens barn?
Der er intet hykleri som det venstrefløjen aktivt kan udstille.
