Momssvindler fik alt for stor bøde

Sagen er blot endnu et eksempel på den skævvridning der er sket at det danske retssystem

Christian_Melgaard

09/04/2012

Sagen er blot endnu et eksempel på den skævvridning der er sket at det danske retssystem.

Hvis du i fuldskab slår et ungt menneske til lirekassemand eller hvis du slår din kæreste bevidstløs og kaster hende ud af vinduet fra 4. sal, så kan du være sikker på at blive behandlet mildt - dels fordi du ganske givet har haft en vanskelig ungdom hvor samfundet svigtede dig, og dels fordi vi skal se fremad og sikre resocialisering så du ikke får tilbagefald.

Men hvis du begår en økonomisk forbrydelse, og endnu værre hvis du snyder skattevæsenet, selv for relativt beskedne beløb, så kan du rykke direkte i fængsel. Og det er ikke en gyldig undskyldning, at skatte- og momsregler er så komplicerede, at bogstaveligt talt ingen kan finde ud af dem. 

Selv har jeg oplevet at henvende mig til skat med et spørgsmål til en konkret beregning af moms, og jeg fik det svar, at den pågældende medarbejder ikke kunne besvare mit spørgsmål. Han kunne finde en kollega, som måske kunne, men beløbets størrelse taget i betragtning ville han foreslå, at jeg bare tog skat´s beregning for gode varer. Efter den oplevelse har jeg haft stor tillid til skat.