Mogensen om Ole Birk: "En liberal galning"

I den seneste udgave af Mogensen & Kristiansen på TV2|News omtaler Mogensen og Kristiansen udnævnelsen af spidskandidater i LA

Frihed

26/09/2010

I den seneste udgave af Mogensen & Kristiansen på TV2|News omtaler Mogensen og Kristiansen udnævnelsen af spidskandidater i LA.

Indslaget om Liberal Alliance starter 18:40 inde i udsendelsen. Her et par citater:

Mogensen:
"Der er kommet nogle spidskandidater i det parti vi ellers ikke vil snakke med - eller om. Liberal Alliance, prøv at følge med her."

Mogensen:
"Det er en dobbelt Jørgen Poulsen med skrue vi er på vej ud i her - endnu engang."

Kristensen:
"Jeg er fuldstændig uenig"

Mogensen:
"Jeg ved det godt, de er søde mennesker og de er populære og de kan danse nogle af dem. Men sandheden er, der er ikke nogen af de her mennesker der ved noget som helst om politik, og det betyder, den ene er en liberal - mere eller mindre - galning på den ene side, den anden er et helt ubeskrevet blad i politik. Nogle andre er sådan nogle mediefolk... ved du hvad, hvorfor har de ikke nogen med, som ved hvad der foregår, de kommer til at køre det hele selv og de vil som popcorn poppe op af en gryde med alle mulige gale ting."

Kristensen:
"Jeg er uenig. [fortsættes]"