Den 12. januar 2014 bragte Berlingske en leder med overskriften Christiania Lukker, som fik mig til at studse. Der stod nemlig følgende at læse:
Allan Lausten, som er byøkonom på Christianias Byggekontor, oplyser således, at pusherne på Christiania vil indstille hashsalget, mens møderne foregår. »De deltager jo også i fællesskabet på Christiania og er med til at træffe beslutninger,« .
De narkokriminelle er "en del af fælleskabet" og med til at træffe beslutninger.
Det er ikke udefrakommende kriminelle.
Den måde tingene besluttes på på Christiania, er ved enstemmighed.
Det betyder at selvom 99% af Christianias beboere måtte ønske at stoppe narkosalget og lukke boderne, så kan narkohandlerne nedlægge veto imod det.
Den model er ikke holdebar og de fortsatte ulovligheder på Christiania er ikke holdebare for samfundet.
Jeg mener heller ikke at en model, hvor man stjæler andres jord og ejendomme og dernæst har en statsbeskyttet eneret til dem er en holdebar model.
Christianitterne peger på sig selv som et "alternativt samfund" (Læs: lovløst område) og "en stor turistattraktion" (Læs: der kommer mange udlændinge for at købe narko).
Gå man ind for, at det er de love, der vedtages af folketinget der skal være gældende i hele Danmark?
Nuvel, så må parallelsamfund uden for loven, som Christiania, lukkes.
Mæth logh skal land byggæs, Jyske Lov af 10. marts 1241 af Kong Valdemar Sejr