”There is no such thing as public money; there is only taxpayers’ money” således sagde den tidligere britiske premierminister, Margaret Thatcher, i en tale i 1983. Skønt jerndamens vise ord daterer godt 30 år tilbage, er de stadig meget relevante.
Den blå blok tabte Folketingsvalget, og hvis det lykkes Helle Thorning-Schmidt at forene socialliberale, socialdemokrater, folkesocialister og kommunister, må jeg først og fremmest tage hatten af for hende og dernæst erkende, at vi nok må leve med en rød regering de næste fire år - eller indtil et sådant unaturligt samarbejde brister. En rød regering vil med stor sandsynlighed komme til at betyde i hvert fald én ting: Højere skatter. Hvis ikke det bliver i form af en højere indkomstskat, så bliver det i form af højere indirekte skatter, altså afgifter og lignende.
Der er dog noget, som irriterer mig grusomt, når politikerne i dagens Danmark taler om skatter, for fælles for dem alle er, at de alle omtaler skattekronerne som værende statens ejendom. Når der bliver diskuteret skattelettelser, har politikerne en tendens til at få det til at fremstå som om, at der gives gaver til danskerne. Der tales om finansierede eller ikke finansierede skattelettelser. Der tales om, hvorvidt man tager penge fra de fattige og giver til de bedrestillede. Men lad os lige få en ting på det rene: Der findes ikke offentlige penge; kun skatteyderes penge! Når vi giver skattelettelser, så giver vi altså ikke gaver til danskerne, vi lader dem bare beholde flere af deres egne penge.
Så når politikerne går på talerstolen og lover alverdens goder, hvis de får magt, som de har agt, så husk på, at den der skal betale for hele gildet, er dig selv. Enhver krone brugt af staten på diverse offentlige udgifter - være det offentlige ydelser, politi, infrastruktur – er en krone, som den enkelte skatteyder selv har tjent og som den enkelte skatteyder dermed BIDRAGER med til fællesskabet. Jeg anerkender, at der skal opkræves skatter til at betale for kernevelfærdsydelser, infrastruktur, forsvaret, retsvæsenet og så videre, men spørgsmålet er, om det virkelig er nødvendigt at opkræve mere end halvdelen af stort hver evig eneste danskers indkomst i skatter(direkte og indirekte skatter)? Mit svar er nej, men vigtigst af alt er dog, at politikerne ikke får ejerfornemmelser – det har vi i hvert fald ikke i Liberal Alliance.
