Mindretallets finanslov

Den altid smarte Bjarne Corydon spiller igen smart, når han kalder finansloven for 2015 for fællesskabets finanslov

Ikke angivet Ikke angivet,

14/11/2014

Den altid smarte Bjarne Corydon spiller igen smart, når han kalder finansloven for 2015 for fællesskabets finanslov. Den er da lige præcis ikke det. Faktisk det modsatte.

Denne regering lider af at blive holdt oppe af det frafaldne SF, der ikke var i stand til at udvise ansvarlighed med regeringsmagt, da det virkelig gjaldt samt sit ekstremistiske støtteparti, som langt hovedparten af danskerne ligefrem føler væmmelse ved. 

Sammen snød og bedrog de sig til magten i 2011 med talløse løgne og løfter, som man udmærket vidste, at man aldrig kunne komme til at holde. Siden har de ikke repræsenteret et flertal i befolkningen og gør det så langt fra den dag i dag, jf. meningsmålingerne.

Med andre ord har denne regering og dens støttepartier indgået en finanslov, der øser ud af flertallets penge - alle de borgere der ikke stemmer på disse partier men som er dem der skaber værdierne i dette samfund - selvom de udgør langt under 50 pct. af befolkningen.

Oveni dette skal man høre smarte Corydon forsøge at manipulere os alle til at tro, at det er fællesskabets finanslov i lyset af at han har holdt størstedelen af Danmarks befolkning ude af den.

Kilde: