Mindre privat, mere stat under Foghs regimente

LEDER: En regerings succes skal ikke - overhovedet ikke, faktisk - måles på, hvor lang tid den sidder. Den skal derimod måles på hvor mange varige ændringer af den førte politik, som den i overensstemmelse med sine principper får gennemført. Målt med denne målestok var Anders Fogh Rasmussens regering fra 2001-2009 på et meget væsentligt punkt en eklatant fiasko. Så sent som i 2005 formulerede Fogh selv sin og regeringens politik for forholdet mellem stat og privat således: "Vi reserverer den økonomiske vækst, der er i kommende år, på den måde, at der bliver en lille beskeden vækst i den offentlige sektor, ikke nedskæringer, men en lille beskeden vækst, som vi nu har præsteret i de senere år, og så bliver der en større vækst i den private sektor. Og på den måde så får vi gradvist en større og større privat sektor til at producere de værdier, som vi så skal finansiere en offentlig sektor af. Som ikke bare er på størrelse med den vi har nu, men som oven i købet er en lille smule voksende På den måde så bliver det muligt med en gradvist langsomt faldende skatteprocent at finansiere en offentlig sektor, ikke blot af den størrelse vi har nu, men svagt voksende, men svagere voksende end den private sektor." Meningen var klar: Den offentlige sektors andel af BNP skulle falde. Den private sektors andel skulle stige. Men sådan skulle det ikke gå i den virkelige verden. I det forgangne årti under Anders Fogh Rasmussens ledelse lå den gennemsnitlige vækst i privatforbruget på 1,2 procent årligt, mens den tilsvarende vækst i det offentlige lå på 1,8 procent. Det betød, at danskerne i perioden fik råderet over en mindre andel af deres produktion, mens politikerne kom til at bestemme over en større andel. Som pointeret for nylig af CEPOS-direktør Martin Ågerup i Politiken: "Når sandheden skal frem udgjorde privatforbruget i nullerne en historisk lav andel af BNP – 48 pct. for perioden 2000 og frem til 2008. Vi mangler stadig tal for 2009, men meget tyder på, at det seneste årti bliver det første i Danmarkshistorien, hvor privatforbruget kommer til at udgøre under halvdelen af BNP. I Nyrups 90’ere lå privatforbrugets andel til sammenligning på 50,6 pct. af BNP, I Schlüters 80’ere var tallet 53 pct. og i Anker Jørgensens halvfjerdsere 55 pct. Hvor var folk dog grådige dengang sammenlignet med i dag!" Den danske samfundsmodel går i én evindelighed mod en stadig større socialisering af borgernes indtægter, og end ikke et parlamentarisk flertal bestående af tre på papiret borgerlige partier har formået at ændre den udvikling. VKO - det er bare ikke godt nok.