Danske forskningsinstitutioner håber, at Apples milliardinvestering i et kæmpemæssigt datacenter i Viborg vil kaste samarbejder af sig. Det kan resultere i »et kolossalt boost« for dansk forskning, lyder det.
Ifølge Kristian G. Olesen fra Institut for Datalogi kan vi som nation snildt være stolte af, at Apple vælger at lægge halvdelen af sin største satsning i Europa nogensinde i Danmark. Den anden halvdel kommer til at ligge i Galway i Irland.
Og det ville undre ham, hvis ikke Apple havde bagtanker om at udnytte nogle af de stærke forskningskompetencer, der ligger her i landet, mener han:
»Det er rent gætteri lige nu, men man kunne godt forestille sig, at de ville lægge nogle aktiviteter til at udnytte de kræfter, der er i det danske forskningsmiljø. Det ville naturligvis være af stor interesse for os.«
Dejligt at se positivitet og optimisme i forskningsmiljøet i forbindelse med Apples milliardinvestering.
Det bliver spændende at følge.