I et svar til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg skriver miljøminister Karen Ellemann (V), at VK-regeringen har øget miljøministeriets skovarealer med 8500 hektar siden 2001. Ministeren bekræfter, at der er frasolgt 965 hektar i årene 2004-2007, men hævder altså, at VK-regeringen reelt har øget danskernes skovareal med 7535 hektar.
Det er ikke korrekt.
Stort set samme tal har direktøren for Skov- og Naturstyrelsen, agronom Hans Henrik Christensen, tidligere fremlagt i en pressemeddelelse, hvor han forsøgte at dementere DR P4 Radioavisens oplysninger om et planlagt brandudsalg af statens skove for at skaffe 225 mio. kr. til næste års finanslov. Direktøren benægtede, at Skov-og Naturstyrelsen havde udarbejdet en salgsliste over statsejede skove. Han hævdede i sin pressemeddelelse, at ”faktum er, at det samlede statsejede skov- og naturareal siden 2001 er vokset med 8500 hektar. Eller med andre ord: Vi køber mere end vi sælger”.
En aktindsigt afslører imidlertid, at disse tal ikke har meget med virkeligheden at gøre.
Skov- og Naturstyrelsen har udleveret oversigten ”Erhvervede skov- og naturarealer 1989-2007”, og af den fremgår det, at der kun er er erhvervet 1681 hektar i VK-regeringens levetid. Både minister og direktør pynter sig altså med gamle fjer fra de sidste 20 års naturpolitiske indsats, da de resterende 6819 hektar er fra tiden før 2001.
En yderligere aktindsigt viser imidlertid, at heller ikke disse tal er korrekte.
Ifølge Skov- og Naturstyrelsens ”Liste over SNS købte skove og plantager 2001-juni 2010” har VK-regeringen i ren handel kun købt 218 hektar skov siden 2001. Da man i samme periode har frasolgt 965 hektar skov, er der solgt mere end fire gange så meget skov, som der er købt.
Hvad angår priserne, så har Skov- og Naturstyrelsen solgt sine 965 hektar til en gennemsnitspris af 67.000 kr. pr. hektar. Det vurderes at være usædvanlig billigt i forhold til udgifterne ved statslig skovrejsning, hvor der typisk betales 100.000-150.000 kr. pr. hektar for jorden og efterfølgende 30.-40.000 kr. pr. hektar for tilplantningen. Når man ser på købspriserne, tegner der sig derimod et andet billede: 85.000 kr. pr. hektar for en plantage på Mols, 154.000 kr. pr. hektar for en stump plantage i Vestjylland og hele 214.000 kr. pr. hektar for en juletræplantage ved Høje Tåstrup. I gennemsnit blev der betalt 84.000 kr. pr. hektar for de i alt otte skovparceller, der er erhvervet.
I direkte modstrid med sin direktørs kategoriske afvisning af alle salgsplaner oplyser Ellemann i sit svar til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, at Skov- og Naturstyrelsen rent faktisk har opstillet en salgsliste. Ministeren skriver: ”I forbindelse med udarbejdelsen af Finanslovsforslaget for 2011 foretages en vurdering af Skov- og Naturstyrelsens arealportefølje og herunder også, om der ville være steder, hvor det kunne være relevant at overveje at sælge arealer”.
Det er en alvorlig sag, at både direktør og miljøminister har afgivet stærkt urigtige oplysninger om statens køb og salg af skov. Når det gælder Ellemanns ministersvar til Folketinget og dets udvalg, SKAL der tales sandt, så hun står til en næse. Hvad angår direktøren, så bærer ministerens klare desavouering vel straffen i sig selv – Christensen fik ikke den nye direktørpost i Naturstyrelsen.
Det er ikke korrekt.
Stort set samme tal har direktøren for Skov- og Naturstyrelsen, agronom Hans Henrik Christensen, tidligere fremlagt i en pressemeddelelse, hvor han forsøgte at dementere DR P4 Radioavisens oplysninger om et planlagt brandudsalg af statens skove for at skaffe 225 mio. kr. til næste års finanslov. Direktøren benægtede, at Skov-og Naturstyrelsen havde udarbejdet en salgsliste over statsejede skove. Han hævdede i sin pressemeddelelse, at ”faktum er, at det samlede statsejede skov- og naturareal siden 2001 er vokset med 8500 hektar. Eller med andre ord: Vi køber mere end vi sælger”.
En aktindsigt afslører imidlertid, at disse tal ikke har meget med virkeligheden at gøre.
Skov- og Naturstyrelsen har udleveret oversigten ”Erhvervede skov- og naturarealer 1989-2007”, og af den fremgår det, at der kun er er erhvervet 1681 hektar i VK-regeringens levetid. Både minister og direktør pynter sig altså med gamle fjer fra de sidste 20 års naturpolitiske indsats, da de resterende 6819 hektar er fra tiden før 2001.
En yderligere aktindsigt viser imidlertid, at heller ikke disse tal er korrekte.
Ifølge Skov- og Naturstyrelsens ”Liste over SNS købte skove og plantager 2001-juni 2010” har VK-regeringen i ren handel kun købt 218 hektar skov siden 2001. Da man i samme periode har frasolgt 965 hektar skov, er der solgt mere end fire gange så meget skov, som der er købt.
Hvad angår priserne, så har Skov- og Naturstyrelsen solgt sine 965 hektar til en gennemsnitspris af 67.000 kr. pr. hektar. Det vurderes at være usædvanlig billigt i forhold til udgifterne ved statslig skovrejsning, hvor der typisk betales 100.000-150.000 kr. pr. hektar for jorden og efterfølgende 30.-40.000 kr. pr. hektar for tilplantningen. Når man ser på købspriserne, tegner der sig derimod et andet billede: 85.000 kr. pr. hektar for en plantage på Mols, 154.000 kr. pr. hektar for en stump plantage i Vestjylland og hele 214.000 kr. pr. hektar for en juletræplantage ved Høje Tåstrup. I gennemsnit blev der betalt 84.000 kr. pr. hektar for de i alt otte skovparceller, der er erhvervet.
I direkte modstrid med sin direktørs kategoriske afvisning af alle salgsplaner oplyser Ellemann i sit svar til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, at Skov- og Naturstyrelsen rent faktisk har opstillet en salgsliste. Ministeren skriver: ”I forbindelse med udarbejdelsen af Finanslovsforslaget for 2011 foretages en vurdering af Skov- og Naturstyrelsens arealportefølje og herunder også, om der ville være steder, hvor det kunne være relevant at overveje at sælge arealer”.
Det er en alvorlig sag, at både direktør og miljøminister har afgivet stærkt urigtige oplysninger om statens køb og salg af skov. Når det gælder Ellemanns ministersvar til Folketinget og dets udvalg, SKAL der tales sandt, så hun står til en næse. Hvad angår direktøren, så bærer ministerens klare desavouering vel straffen i sig selv – Christensen fik ikke den nye direktørpost i Naturstyrelsen.
