Mikael Jalving: Villy er væk – NOT

Ola_Hansen

10/09/2012

...

Var Villy blevet som partiformand, havde han haft gode chancer for at køre partiet helt ned i en liter økologisk minimælk. Var han i stedet fratrådt som udenrigsminister, kunne man da i det mindste kalde det selverkendelse.

Det gik desværre lige omvendt. Værst: Han fortsætter som Danmarks udenrigsminister, hvilket i sig selv er en vittighed, som tåler sammenligning med Den Blanke Tavle som statsminister.

Klods-Hans og Tabula Rasa, et kønt par. Sjældent har landets øverste politiske ledelse fremvist så ringe egenskaber, så dårlig dømmekraft – og været så meget til grin. Men ok, man er jo ved at vende sig til niveauet. Det er som om, dansk politik pr. automatik skræmmer talentmassen væk.