Fantastisk blog af Jalving, der omhandler "avisen" Politiken, socialt bedrageri, ghettoer (undskyld, hvor tankeløst, korrektion "udsatte områder"), integration og yttringsfrihed.
Tilbage til dagens forsidehistorie, hvor det ikke længere er Tøger Seidenfaden, der regerer, men chefredaktør Bo Lidegaard. Bo er sikkert glad i dag. Bo er nok også stolt, som man kun kan være stolt i Vatikanet og Politikens berømte hjørneværelse. For nu er der penge til ambulancen.
Hvilken ambulance, tænker du muligvis, men det afslører, at du ikke er med i klubben. Politiken er som bekendt ikke en avis, men en klub; en klub for dem, der gør godt herfra og langt ind i den offentlige sektor og med glæde ser deres avis forvandle sig til en godgørende organisation.
Denne gang er sårede syrere, der nyder godt af de godes bistand. Ambulancen, der er en Toyota Hiace uden danske afgifter på knap 200 pct., koster 360.000 kr. i Syrien. Læserne har ifølge Politiken samlet 377.705 kr. ind, hvilket betyder, at der i skrivende stund er næsten 18.000 kr. tilovers til medicin, som ifølge FN, Røde Kors og Røde Halvmåne ligeledes er en mangelvare i området.
Er det ikke bare skønt? Bliver du ikke rørt over denne aktive humanisme?
Nå, ikke. Så er vi to. Skal en avis være lige så god som Røde Kors?
Nej, det skal en avis ikke. En avis skal mig bekendt ikke gøre godt, men forsøge at beskrive virkeligheden i alle dens nuancer og problemstillinger, ligesom den skal sætte ting til debat, sådan som Brandes-brødrene ville det med Politiken engang.
I dag vil avisens chefredaktører noget helt, helt andet, og de tænker mere som engle og politikere end som avismennesker. Jeg synes, det er sølle. Beklager, men der er ikke noget bedre ord end sølle.
