Mikael Jalving: Når jeg ser et rødt flag smælde

Jeg tager en tur til Malmø eller Lund, hvis vinden er vestlig og humøret er lavt

1984grader NEJ TAK,

30/11/2011

Jeg tager en tur til Malmø eller Lund, hvis vinden er vestlig og humøret er lavt. Da begge dele er sandsynligt på vore breddegrader, befinder jeg mig gerne i et overbetalt Øresundstog på vej over til den anden side uden andet forehavende end at slippe ud af Danmark for en stund.

Det er en tiltagende tilbøjelighed. Ikke fordi jeg ikke bryder mig om Danmark, tværtimod. Jeg har det bare stedse værre med den måde, Danmark bliver regeret på af det store flertal af popsmarte og fejlslagne politikere à la Helle Thorning Schmidt, Ole Sohn, Henrik Sass Larsen, Villy Søvndal, Troels Lund Poulsen, Lars Barfoed, Jens Rohde og mange, mange andre, herunder hele kvindebanden af politiske korrekte rejekællinger fra stort set alle partier, der blander sig i mere og mere i almindelige menneskers dagligdag – f.eks. hvorvidt mor eller far skal tage barsel – og gennem deres bevidstløse støtte til en velfærdsstat, som for længst har udviklet sig til en gældfærdsstat, plager befolkningen med skatter og afgifter, der ender med at gøre landet til et socialistisk paradis.