Vi bringer en god og en dårlig nyhed. Først den gode, naturligvis, klippet fra dagens avis:
“Der er lagt op til afskedigelser i tusindtal, hvis Venstres plan om nulvækst i det offentlige i årene, der kommer, bliver til virkelighed.”
Så den dårlige: Det kommer ikke til at ske.
Eller ikke før end skat og afgifter har besteget Mount Everest, og den private sektor er rationaliseret ind til benet. Men så, måske, eventuelt, en skønne dag: massefyringer i det offentlige. Ligesom i Grækenland. Alt, alt for sent.
Når landets nuværende finansminister oplyser, at Venstres nulvækst – dvs. et uændret forbrug – i den offentlige sektor vil betyder 48.000 færre offentligt ansatte, end hvad regeringen drømmer om, så siger det dels noget om, hvilket astronautisk luftlag regeringen befinder sig i, dels hvor opulent den offentlige sektor er gået hen og blevet.
Når nulvækst = massefyringer, så er normalen blæst ud af proportioner. Som det er blevet beskrevet igen og igen, vokser den offentlige sektor helt af sig selv og er for længst blevet til en stat i staten eller noget, man kunne kalde den fjerde statsmagt med mere end 2 mio. lobbymedlemmer, eller hvad der svarer til 2/3 af vælgerkorpset.
Disse lobbyister er enten ansat i eller generøst forsørget af staten og har i realiteten kidnappet demokratiet, sådan som demokratiet blev forstået i grundloven. Dem, der ikke kan ernære sig selv og sine, og derfor ifølge grundlovens paragraf 75, stk. 2 er berettiget til hjælp fra det offentlige, udgør ikke længere et lille mindretal på 5-10 pct., men er blevet et flertal, og det er naturligvis uholdbart i længere tid. Velfærdsstaten kan meget, herunder maskere realiteterne, men den kan trods alt ikke trylle dem væk.
