Mikael Jalving rammer igen, igen plet med sit blogindlæg efter weekendens tragiske begivenheder:
Politikerne flygter fra problemerne, det er devisen i Danmark, det har det altid været. Det er kun folket, der kan retlede den politiske klasse, men hvor er folket? Hvor er det kollektive vi?
Jeg kan sgutte få øje på det.
At den radikale lillepige Anna Mee Allerslev lægger blomster i Krystalgade tæller lissom ikke. Hun er valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation af nogle få forvirrede sjæle, og – langt værre – det er hendes parti mere end noget andet parti i dette land, som har været med til at berede vejen for muslimsk terror i Danmark ved igen og igen at sikre en eskalerende indvandring koblet til en ligeså vedholdende kampagne mod alle, der advarede mod udviklingens vrangside. Så lillepigen tæller ikke. Punktum.
Men det er jo ikke kun de Radikale, der tenderer landsforræderi. Det gælder såmænd store dele af den politiske klasse fra midten af 80’erne og frem, ja, det er fandme de seneste 30 år vi snakker om, og det er ikke småting af ulykker, de har forårsaget.
