Mig have, mig kræve, mig, mig, mig!

Jan Trøjborg har rodet i busken med brændenælder, og han er nu en uartig herre, mener mange

bd Ikke angivet,

15/03/2010

Jan Trøjborg har rodet i busken med brændenælder, og han er nu en uartig herre, mener mange.
Han er så uartig at kræve en debat om, hvorvidt det er rimeligt, at de rigeste pensionister skal have helt gratis rengøringshjælp. Uha da Trøjborg, du er ikke bange af dig..

Faktum er, at selvom man nok politisk er til venstre for midten, så må jeg have meget beskidte briller, hvis jegikke kan se at der i fremtiden vil være behov for reformer i velfærdsstaten.
Når der vil komme 5 nye på arbejdsmarkedet hver gang 8 stopper, så skal der spares. Spørgsmålet er for mig, som venstreorienteret humanist, om besparelserne skal ramme alle de ældre, eller om de rigeste ældre må betale lidt mere.
Omend jeg kan krumme tæer over de fattige, som hele deres liv har haft et overforbrug, de enlige mødre der inden de er 20 har 8 børn, men 8 forskellige fædre, og alligevel er selv, så mener jeg det må være fornuftigt at kræve lidt mere penge af de rigeste.

Men jeg er egentlig lidt forvirret om emnet, fordi jeg kan godt se hvis nogle rige vil finde det unfair, at de skal straffes. Men når der skal spares, så må man gøre op med krævementaliteten, og så vise samfundssind.
Har man råd til at betale lidt mere selv, så virker det fornuftigt, fremfor at straffe de fattige.
Den gamle plade med "Jeg har knoklet fra 4 om morgenen til 10 om aftenen, i 80 år, jeg havde 60 km til skole, skulle malke køer om natten, der var sne sommer og vinter, vi havde ingen tøj, samt var hjulene på vores cykler lavet af træ, den holder ikke længere.

Specielt ikke, når ingen politikere gider tale om flere penge til udsatte børn, eller bedre vilkår for de handicappede, som ofte svigtes groft. Eller hvad med de psykisk syge? Er det rimeligt at antallet af psyk. sengepladser er skåret markant, når danskerne bliver mere og mere stressede og flere bliver syge? Men dem taler ingen om, de er jo ikke så store grupper som folkepensionister, som ofte har det godt med en masse tilskud til husleje, medicinkort m.m.

Dog er min mormors "liv" på plejehjem ikke værd at skrive om, men mange ældre har det godt.
Man kunne jo blive bedre til at besøge sin mormor, men det har vi jo vænnet os til ikke at gøre - det er lissom blevet statens opgave.. Man skal også have tid til at se "Sådan får du en flot garage" eller "sådan ser en super duber stue ud".

ps. Og ja - de rigeste børnefamilier må vel kunne undvære børnechecken?!

Kilde: