Mexico jubler over fri pot i USA: Håber på eksporteventyr - TV 2 Nyhederne

Mexico forventer at "et legalt amerikansk hash-marked, kan få en størrelse på seks mia

Kaare Thode Jørgensen,

07/11/2012

Mexico forventer at "et legalt amerikansk hash-marked, kan få en størrelse på seks mia. USD (35 mia. kr.)."

Og Mexicanerne ser også frem til andre positive konsekvenser af frigivelsen af hashen i Colorado og Washington:

"Samtidig håber mexicanske politikere, at en legalisering af Hash i de to amerikanske stater, kan gøre livet surt for nogle af landets narkokarteller, da handlen med de euforiserende stoffer nu ikke længere behøver at foregå fordækt.

"Hvis amerikanerne ikke kan stoppe deres forbrug af narko, burde de overveje markedsalternativer," har Mexicos præsident, Felipe Calderon, tidligere udtalt til The Economist. Ifølge magasinet er hans pointe, at USA's hårde kurs mod narko samtidig med, at landet er verdens største aftager af narko, har store omkostninger i nabolandene. Alene i Mexico, vurderer man, at 10.000 mennesker bliver dræbt i narkorelateret vold hvert år.