Mens danskere på kontanthjælp, dagpenge og andre sociale ydelser bliver mødt med stadig større kontrol og mistro, har EU-borgere i årevis haft frit spil til at fuske sig til danske velfærdsydelser.
Der er nemlig elendig kontrol med udlændinges snyd med proforma-adresser, skjulte formuer, indtægter og ulovlige ophold i Danmark, selvom de modtager overførselsindkomster.
Det viser nye oplysninger, som Beskæftigelsesministeriet har fremlagt midt under den glohede politiske debat om EU-borgeres adgang til dagpenge og børnecheck.
Adressefusk
Eksempelvis erkender ministeriet, at A-kasserne i dag ikke systematisk kontrollerer, om EU-borgere på dagpenge snyder med proformaadresser i Danmark, mens de reelt opholder sig i hjemlandet, hvor leveomkostningerne er lavere end i Danmark.
’Da A-kasserne ikke foretager systematisk kontrol af, om bopæls- og opholds-kravet reelt er opfyldt, er det usikkert, hvor meget der bliver udbetalt i dagpenge med urette,’ skriver ministeriet i det forslag til bedre kontrol, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i går fremlagde.
Som Ekstra Bladet tidligere har beskrevet, så svarer den højeste dagpengesats i Danmark til knap 42.000 kroner om måneden i Warszawa.
Skjulte formuer
Også når det drejer sig om kontanthjælp til personer fra andre EU-lande, erkender Mette Frederiksens ministerium, at der står en ladeport åben for misbrug af danske velfærdsydelser.
Beskæftigelsesministeriet oplyser, at det for kommunerne - i modsætning til når danskere modtager kontanthjælp - i dag er umuligt at kontrollere, om folk fra andre EU-lande har skjulte indtægter og formuer i hjemlandet.
Samtidig ’tyder det’ ifølge Beskæftigelsesministeriet på, at Statsforvaltningen sjældent afgør sager om, at en EU-borger – der har arbejdet i Danmark under et år – bliver sendt hjem efter seks måneder på kontanthjælp. Det skal ellers ske ifølge reglerne.
