Weekend-Avisen foretog tilbage i foråret 2006 et interview med det socialdemokratiske folketingsmedlem Mette Frederiksen. Dette i forbindelse med en drøftelse af socialdemokratismen, som politisk ideologi. Interessant at erindre sig, set i lyset af, at Mette Frederiksen har indskrevet sin datter i privatskole.
Mette Frederiksen fremsatte en holdning om at "…….Vi må overveje om de private skoler overhovedet skal have tilskud". Det er et politisk ståsted, der markeres. En skepsis overfor det private, men også en angst for, at det offentlige skolesystem bringes i forlegenhed. At dette systems (u)tilstrækkelighed stilles til skue i en konkurrencesituation. Eller rettere, det er ikke muligt at vide hvad Mette Frederiksen mener om det forhold, at der gives tilskud til private skoler. Hvem og hvad er det et problem for? Skader det nogen og noget, at velfungerende og efterspurgte privat- og friskoler tilvælges.
Er det et problem, at de er velfungerende? Og er det givet, at en del af en årgang ikke lærer noget og er det virkeligt en sandhed, at "…………..Friskolerne fungerer som deres egen ghetto. De stærkeste børn af de stærkeste forældre flygter derhen. Og det undergraver den sociale mobilitet". Logikken er åbenbart, at en elite eller anden gruppe, der anstrenger sig og dygtiggør sig, influerer negativt på den sociale mobilitet. Hvilket igen må betyde, at logikken er, at nogle ikke kan træde et skridt op på den sociale rangstige ved at følge folkeskolen, fordi andre følger undervisningen i den private (fri)skole. Jeg forstår ikke logikken! Er problemet – for en socialdemokrat – egentligt ikke en angst for ulighed? Og at denne udbygges. Og at kimen til ulighed lægges i skolen og skolegangen? Og er løsningen for det offentlige skolevæsen mon at politikerne økonomisk set negligerer de private skoler?
Mette Frederiksen må tænke mere bredt og ikke se det offentlige skolevæsens problem som havende dets ophav i de private skolers succes. Problemet er ifølge Mette Frederiksen ikke kun skolen og skoletiden. Det er også og især tiden før skolegangen, der er problemet. Nogle kan læse når de starter, andre ikke. "…..Når først børn er fem-seks år, er løbet kørt". Helt så markant og fatalistisk vil jeg ikke udtrykke mig. Takket være eksempelvis den udmærkede danske folkeskole kan den enkelte revanchere sig. Mette Frederiksen har dog fat i, at der vil være en elite. Men om dette må man sige, at det vil der altid være, så længe alt er relativt. Spørgsmålet er blot hvilket niveau denne elite har. Og måske kan eliten være med til at sætte niveauet og trække den mere jævne masse op på et højere niveau. Det er i hvert fald meget sandsynligt.
Jeg synes Mette Frederiksen skulle interesse sig for hvis ansvar det er, at børnene ikke lærer tilstrækkeligt i folkeskolen (hvis det overhovedet er korrekt) til at rykke en eller to sociale klasser op på rangstigen? Personligt tror jeg på social opdrift. Det gør man, hvis man har et proaktivt menneskesyn og tror på, at det gør en forskel, at man anstrenger sig.
Mette Frederiksen fremsatte en holdning om at "…….Vi må overveje om de private skoler overhovedet skal have tilskud". Det er et politisk ståsted, der markeres. En skepsis overfor det private, men også en angst for, at det offentlige skolesystem bringes i forlegenhed. At dette systems (u)tilstrækkelighed stilles til skue i en konkurrencesituation. Eller rettere, det er ikke muligt at vide hvad Mette Frederiksen mener om det forhold, at der gives tilskud til private skoler. Hvem og hvad er det et problem for? Skader det nogen og noget, at velfungerende og efterspurgte privat- og friskoler tilvælges.
Er det et problem, at de er velfungerende? Og er det givet, at en del af en årgang ikke lærer noget og er det virkeligt en sandhed, at "…………..Friskolerne fungerer som deres egen ghetto. De stærkeste børn af de stærkeste forældre flygter derhen. Og det undergraver den sociale mobilitet". Logikken er åbenbart, at en elite eller anden gruppe, der anstrenger sig og dygtiggør sig, influerer negativt på den sociale mobilitet. Hvilket igen må betyde, at logikken er, at nogle ikke kan træde et skridt op på den sociale rangstige ved at følge folkeskolen, fordi andre følger undervisningen i den private (fri)skole. Jeg forstår ikke logikken! Er problemet – for en socialdemokrat – egentligt ikke en angst for ulighed? Og at denne udbygges. Og at kimen til ulighed lægges i skolen og skolegangen? Og er løsningen for det offentlige skolevæsen mon at politikerne økonomisk set negligerer de private skoler?
Mette Frederiksen må tænke mere bredt og ikke se det offentlige skolevæsens problem som havende dets ophav i de private skolers succes. Problemet er ifølge Mette Frederiksen ikke kun skolen og skoletiden. Det er også og især tiden før skolegangen, der er problemet. Nogle kan læse når de starter, andre ikke. "…..Når først børn er fem-seks år, er løbet kørt". Helt så markant og fatalistisk vil jeg ikke udtrykke mig. Takket være eksempelvis den udmærkede danske folkeskole kan den enkelte revanchere sig. Mette Frederiksen har dog fat i, at der vil være en elite. Men om dette må man sige, at det vil der altid være, så længe alt er relativt. Spørgsmålet er blot hvilket niveau denne elite har. Og måske kan eliten være med til at sætte niveauet og trække den mere jævne masse op på et højere niveau. Det er i hvert fald meget sandsynligt.
Jeg synes Mette Frederiksen skulle interesse sig for hvis ansvar det er, at børnene ikke lærer tilstrækkeligt i folkeskolen (hvis det overhovedet er korrekt) til at rykke en eller to sociale klasser op på rangstigen? Personligt tror jeg på social opdrift. Det gør man, hvis man har et proaktivt menneskesyn og tror på, at det gør en forskel, at man anstrenger sig.
