Her i Aarhus har vi, hvad der må være den modigste borgmester i landet. Da han står overfor sit landspolitiske gennembrud, føler jeg en forpligtigelse til at fortælle jer om ham, selvom jeg er sikker på, han ingen introduktion behøver. Med sine markante meninger må Nicolai Wammen allerede have skabt ekko over landet, når han skærer igennem samfundsdebatten, stiller sig midt i såret og hælder salt ud, hvor det gør mest ondt. Eksempler på hans hårdeste indsatsområder er utallige, men jeg kan uden videre huske:
- at han er set troppe op i adskillige folkeskoler, altid på klasseniveauer, der sikrer, at eleverne tror, han er en stor, sjov legomand, hvorefter han kommer med udtalelser så som: ”Her i Aarhus ønsker vi gode folkeskoler, hvor børnene lærer gode ting i mange forskellige fag, så de bliver dygtige som voksne og kan medvirke til, at Aarhus stadig er en rigtig god by at bo i”.
- at han troppede op til Vilhemsborg Festspil med en kæreste i hånden og udtalte, at det er godt, at der findes kulturelle, folkelige arrangementer i Aarhus, og at han nød skuespillet, som var rigtig godt.
- hans seneste udspil, hvor han udtrykte stor sorg over, at Flemming Jørgensen, bedre kendt som Bamse, døde nytårsaften.
Det må kræve ubeskrivelig viljestyrke at placere sit glinsende, runde ansigt på tv i prime time og kaste sådanne sprængfarlige holdninger ind i befolkningens stuer. Man ser da også altid store svedperler tage solbad på hans evigt stive overlæbe, når han påtager sig ansigtsudtrykket af en fodermester, der er blevet taget med fingrene i kagedåsen på bondens yndlingsso.
En af hans vigtigste kampe har været kampen mod nazismen her i Aarhus, hvor han blandt andet har stillet op til interview med en lidet troværdig infiltrator. At udrydde nazisme har alle dage været en upopulær sag i befolkningen, især i Aarhus' højreekstreme gader, hvor man dårligt kan gå en aftentur uden at opleve provokerende og højtråbende grupper af nazister, der af og til overfalder unge mennesker og afpresser dem penge. Specielt homoseksuelle har været jaget, har jeg ladet mig fortælle, og hele boligområder har været i nazioprør, så selv politiet og brandvæsenet har måttet trække sig. Hr. Wammen har i sandhed stukket hånden i et rent hvepsebo med sin kamp mod byens nazistiske plageånder.
Socialdemokraterne vil køre Wammen i stilling som kronprins. Det er i hvert fald, hvad jeg ser i sladderbladene, som jeg naturligvis kun læser hos frisøren. Jeg må dog erkende, at jeg synes, at Helle Thorning har været befriende i sin omgangstone. Ved at kalde sine politiske modstandere for øgenavne, som hun kaldte Liberal Alliance for Saxo Bank-partiet og Troels Lund Poulsen for Trolex, har hun trukket en tone op på statsmandsniveau, som jeg troede kun hørte hjemme hos brovtne bodegabumser og bitre bloggere. Jeg ærgrer mig over, at Bush ikke er præsident, hvis hun bliver statsminister. Jeg ville gerne have set hende stå på CNN og omtale ham som ”Appointed Doofus” eller "Chimpy McSmirkster". Desværre er det, der kommer ud af munden på hende i direkte opposition til hendes fremtoning. Hun ligner en af de der utallige, middelmådige ledertyper fra min arbejdsplads, der ubesværet sejler fra det ene forretningsområde til det andet og skifter holdning i processen, uden nogen aner, hvad de i virkeligheden laver. Hun kunne uden tvivl være leder for et hvilken som helst parti, der har et par faste fraser, hun kan gentage med en iver, som var hun en OCD-plaget hypnotisør.
Derfor forstår jeg udmærket, at Wammen skal køres frem, så han endnu en gang kan gøre Socialdemokraterne til et skarpt parti, der ikke slingrer til venstre og højre alt efter de offentlige ansattes populistiske vinde. En anden mulighed var Mette Frederiksen, men hun har med sine ungdomsrevolutionistiske udmeldinger og dobbeltmoralske handlinger efterhånden revet adskillige kvadratkilometer spinatbede op som en sindssyg kamphund i en sø af puddelhunde. Og hun kan heller ikke prale af at have ændret sin by fundamentalt. Wammen er jo direkte årsag til, at jeg har måtte skrive ”Aarhus” gennem hele dette indlæg. Jeg tør næsten ikke trække vejret i spænding over de tiltag, han vil bringe med sig ind på den landspolitiske bane.
Desværre for ham er der cirka lige så mange aktive og farlige nazister, som der er danske bogstaver i Danmark.
