LEDER: Så gjorde den tyske forbundskansler, Angela Merkel, hvad ingen ledende dansk politiker på nær Pia Kjærsgaard har turdet gøre: Hun mødte avistegneren Kurt Westergaard, der er blevet verdenskendt på at have tegnet den muslimske profet Muhammed med en bombe i turbanen. Westergaard, som siden den danske Muhammed-krise har måttet leve et liv med politibeskyttelse, blev i den tyske hovedstad, Berlin, tildelt en fornem pris for at have stået fast på sin ret til at tegne, hvem pokker han vil.
”I dag har Merkel sin modigste optræden," skriver den tyske avis Bild, og det skal nok være rigtigt. Ærgerligt at hendes kolleger i Danmark ikke har villet udvise samme mod.
Der har ellers været masser af lejligheder. Venstre uddeler f.eks. hvert år en frihedspris på partiets landsmøde, men på intet tidspunkt har man fundet det værd at hædre Kurt Westergaard, der utvivlsomt er en frihedens store helte i disse år, med prisen.
Det er for kontroversielt, tænker de i Venstre, men sådan er det jo med kampen for frihed. Er der ingen modstand, så er der heller ingen kamp - så vader man blot ind af åbne døre, og gør sig ikke derved fortjent til nogen som helst pris.
Forhåbentlig kan tyske Angela Merkels standhaftighed inspirere i Kurt Westergaards danske hjemland.