af Lars Helleskov Engelbrektsen
I foråret 2010 modtager jeg et opkald. Jeg befinder mig i Sorø og får en meddelelse fra min søns børnehave. Han er kommet til skade og de er usikre på, om han skal på skadestuen på Næstved Sygehus. Jeg vurderer på baggrund af telefonsamtale, at det skal han og kommer så hurtigt jeg kan. Jeg afhenter og kører på sygehuset med ham. Med i bilen er heldigvis min samleverske og min søns mor.
