Det er svært at tage patent på forslaget om samme rettigheder til sexarbejdere, som Mai Henriksen relancerede i den forløbne uge forud forud for gårsdagens afsnit af Borgen. Også Merete Riisager fra LA var ude med forslag om at give sexarbejderne samme rettigheder, som alle andre erhvervsdrivende nyder. For tre uger siden i en artikel på Altinget, som kræver abonnement for at læse. Gengivet nedenfor:
Giv de prostituerede rettigheder
Debat: En kriminalisering vil ikke gavne de prostituerede. I stedet bør vi sikre give dem rettigheder, så de får mere tryghed, skriver Merete Riisager, formand for Folketingets Ligestillingsudvalg og ligestillingsordfører, Liberal Alliance
Af Merete Riisager, formand for Folketingets Ligestillingsudvalg og ligestillingsordfører, Liberal Alliance
Jeg kan ikke løbe fra, at jeg i mine yngre dage var fortaler for et forbud mod prostitution. Jeg mødte kvinder med utroligt hårde livsvilkår, der fortalte om deres liv i prostitution, og jeg tænkte, at det rigtige at gøre, var et forbyde prostitution. Men jeg blev klogere. For hellere ikke på dette område, er det muligt at trykke på en knap i Folketinget, der kan afhjælpe al menneskelig smerte og mistrivsel. Tværtimod vil et forbud føre til, at kvinderne stilles ringere, end de gør i dag.
Det er næppe rosenrødt at være i prostitutionsbranchen. Nogle udenlandske kvinder kommer til Danmark med store forhåbninger, men møder vold og afpresning fra skruppelløse bagmænd. De kvinder skal selvfølgelig hjælpes, for menneskehandel, og de mange gråzoner, der indbefatter bedrag og afpresning er både ulovligt og forkasteligt. Andre kvinder går ind i branchen for at afhjælpe gæld og møder et hårdt miljø, der kan gøre en svær situation endnu vanskeligere. Løsningen er dog ikke at forbyde prostitution og på den måde kriminalisere kvinderne og tvinge dem til at prostituere sig i skjul, men at slå hårdere ned på bagmænd, der udsætter kvinderne for trusler eller vold.
Branchen rummer dog også kvinder, der frivilligt har valgt at gå ind i prostitution, og som trives med det. Det må vi som samfund acceptere – også selvom kvindernes valg af levevej kan være svært at begribe, for alle os, der har valgt et mere konventionelt liv. I stedet for at udstikke et forbud, skal vi sikre de prostituerede bedre forhold i form af ret til at ansætte en telefondame, en vagt, en chauffør og give dem mulighed for eksempelvis at afholde ferie som alle andre lønmodtagere og oprette klinikker med flere kvinder samlet under ét tag. Den nuværende lovgivning hindrer, at kvinderne kan træffe deres egne forholdsregler, og at de på lovlig vis kan indrette sig på en måde, der giver tryghed. Man kan ikke sidestille prostitution med ethvert andet erhverv, men det mindste, vi kan gøre, er at undersøge mulighederne for, hvordan vi kan give de prostituerede nogle styrkede rettigheder og på den måde hjælpe dem til en mere sikker hverdag.
Det glæder mig, at regeringen har taget sit forslag om et forbud mod købesex af bordet og har lyttet til sagkundskaben, efter Straffelovsrådet i en ny betænkning har vurderet, at et forbud vil have negative konsekvenser for de prostituerede. Straffelovsrådet henviser til Norge og Sveriges erfaringer, hvor det har vist sig at være svært at håndhæve forbuddet og effekten derfor er udeblevet. I Norge har forbuddet rent faktisk medført en stigning i gadeprostitution og den mere skjulte prostitution.
At forbuddet er droppet i Danmark betyder ikke, at vi ikke længere skal diskutere prostitution. Det skal vi, for der er problemer i prostitutionsmiljøet, som vi ikke kan vende det blinde øje til. Prostituerede, hvad enten de er handlede, udsatte, eller har valgt branchen frivilligt og med åbne øjne skal have en hjælpende hånd – ikke i form af formynderiske forbud, men af noget så simpelt som basale rettigheder og strengere straffe over for bagmænd eller andre, der begår vold imod eller truer kvinderne.
