Jørgen Boelskov har talt med 128 børnehaver i Sydjylland, og tallene viser blandt andet, at man i over tre fjerdedele af børnehaverne i dag synger sange med kristent indhold. For ti år siden gjorde man det kun i lidt over hver tredje børnehave.
I løbet af de samme ti år er antallet af børnehaver der fejrer ramadan steget fra otte procent til 27 procent.
- Der er nok ikke kommet ret mange flere muslimske pædagoger i de seneste ti år, men når pædagogerne mærker, at der er religiøs aktivitet hos forældrene, så svarer de på det ved så også at tage det ind i børnehavens hverdag, siger Jørgen Boelskov.