Villy's berømte tykke toldere ved grænsen er mægtigt stolte i disse dage. De har nemlig beslaglagt langt mere narko end før.
Se artiklen her
Her gik man og troede at tolderne var overført til andre vigtige ting som kontrol af alm borgere. Men lige her op til et EU valg dukker der en feel-good historie op om at de tykke villy-toldere skam eksisterer og knokler løs med at forhindre grimme narkosmuglere i at få deres grimme narko til lille Danmark.
Og det endda ved landegrænsen ? Måske er den Union alligevel slet ikke så slem....
Og hvad har al den narkokontrol fra Skat og Politiet så ført til det sidste års tid. Hvert år kan der fremvises nye rekorder i narkofangster.
Går narkomaner hvileløst rundt i gaderne uden at kunne skaffe narko ?
Er der narkomaner som simpelthen er blevet afvænnet på grund af mangel på narko ?
Er pushere blevet arbejdsløse?
Nej og atter nej. Der har aldrig på noget tidspunkt de seneste 40 år været bare antydningen af mangel på narko i Danmark. Om så vi omdannede landet til en politistat ville vi ikke kunne forhindre folk i at få det narko de vil have.
Og skader narkomaner andre mennesker direkte med deres misbrug ? nej, det er en privat sag som vi ikke skal blande os i. Lad os bruge Politi, Skat og den hær af socialarbejdere på en bedre måde til noget nyttigt.
Det eneste vi har opnået med at jage narko er at prisen er drevet op og at narkomaner er tvunget til at være kriminelle. Minder meget om spiritusforbuddets tid i USA. Man skabte på få år et gangstervælde uden lige som stadig findes idag, bare med narko som hovedindtægt.
Frigiv narko. Sælg det med kvalitetskontrol fra apoteker. Sælg det til realistiske priser som medicin. Lad narkomaner være narkomaner uden kriminalitet. Alkoholikere behøver ikke være kriminelle for at skaffe deres alkohol, hvorfor skal narkomaner jagtes ?
Narko skal dog ikke være gratis a la Frank Jensen modellen. Narkomaner kan betale for deres forbrug som alkoholikere og andre misbrugere. Bare ikke en overpris til gangstere som nu.