Vinteren er over os, tidligere og strengere end den plejer, synes vi. Sneen vælter ned, frosten bider og hjemløse dør på gaden. Men realiteten er jo, at det globale klima er blevet stadigt koldere i de sidste ti år. Selv om vi får noget andet at vide.
Så mens vi venter på den udeblevne globale opvarmning, er 15.000 politikere, embedsmænd, journalister og opportunistiske aktivister fløjet til solbeskinnede Mexico for at bekræfte hinanden i troen på, at Kloden snart går under på grund af den katastrofale globale opvarmning. De vil holde fine taler og opfordre hinanden til at indgå en juridisk bindende aftale om at reducere verdens CO2 udslip. Det vil ifølge Det Internationale Energi Agentur IAEA koste 45.000 milliarder US dollars eller over 200 tusind milliarder kroner, så det sker selvfølgelig ikke. Danmark og EU siger nok ja, men resten af verden vil selvfølgelig afslå at love noget som helst. Som Tony Blair bemærkede for år tilbage, vil intet land acceptere fremtidige miljøaftaler, der begrænser dets vækst og levestandard her og nu.
Sådanne kvababbelser har Danmark og EU ikke og vore politikere holder sig ikke tilbage med flotte løfte på vore vegne. Miljøminister Svend Auken lovede i 1998 med store armbevægelser, at Danmark i 2008 / 2012 vil have reduceret sit CO2 udslip med 21 pct. i forhold til 1990 – reduktionen var dog reelt 28 pct.
Så der er god grund til at spørge, hvordan går det med at opfylde dette løfte?
Jamen, det går slet ikke.
Tallene for Verdens / Danmarks udslip af drivhusgasser er begravet dybt i EU's enorme databaser og meget vanskelige at finde. Det er nok også meningen. Men så må klimaministeriet vel kunne hjælpe? De har vel en klar oversigt over resultatet af det det største og dyreste miljøprojekt nogen sinde? Nej, det er godt skjult og vi kan heller ikke få at vide hvad det koster.
Klimaministeriets hjemmeside henviser til, at Energistyrelsen er ansvarlig for dette – og de henviser til Danmarks Miljøundersøgelser DMU www.dmu.dk.
Her kan man så finde en rapport NEERI nr. 611, 2007: Projection of Greenhouse Gas Emissions, som indeholder nogle få og meget afslørende tal. Det fremgår heraf, at Danmarks CO2 udslip i 1990 var 69,32 mio. tons og at vor Kyoto forpligtelse således er (1- 0,21)*69,32 = 54,76 mio. tons. Dette niveau skal vi nå i gennemsnit i 2008 /2012, altså nu i 2010.
Den seneste DMU opgørelse er fra 2008, hvor udslippet var 63,85 mio. tons eller 7,9 pct. under 1990 niveauet. DMU beregner i 2010 vort udslip til 67,80mio. tons, altså sølle 2,2 pct. under 1990 niveauet og altså 18,8 pct. fra vor Kyoto forpligtelse. Der er langt igen, meget langt. Det når vi ikke.
Det fremgår desuden, af aftalerne med EU, at hvis et land ikke overholder sin Kyoto forpligtelse, vi landet blive idømt en enorm bøde og skal indhente sin manko plus 30 pct. Det kan vi selvfølgelig ikke, hverken teknisk eller økonomisk.
Hvad er det dog der foregår? Hvornår har vi hørt om dette fra vore politikere? Det er da en skandale.
Og så er det hele formentlig spildt. Ifølge Bjørn Lomborg vil den globale temperatur blive reduceret med ca. 0,2 grader i 2100, hvis verden gennemfører Kyoto protokollen i fuldt omfang. Men det gør den jo ikke - og 0,2 grader kan vore børnebørn øvrigt slet ikke måle. Jeg har ikke hørt nogen kunne tilbagevise ham.
Igen må jeg spørge, hvad er det dog der foregår?
Mens sneen falder tæt og de taler videre i Cancun.
.
