Meningstyranni

Følger man dagligt med i de elektroniske såvel som de trykte medier, bliver man næsten konstant mindet om, hvad man skal mene om dette og hint, såf...

Bent Adriansen,

04/04/2010

Følger man dagligt med i de elektroniske såvel som de trykte medier, bliver man næsten konstant mindet om, hvad man skal mene om dette og hint, såfremt man vil opfattes som normal og korrekt. Lad mig komme med nogle eksempler: Vi skal alle mene, at Obama er den gode og Bush var den onde, at X-factor er et fremragende tv-program som vi absolut skal se og have en mening om. Drejer det sig om vores kongehus, skal vi partout mene, at Prins Henrik er en selvglad og arrogant levemand, der aldrig har vist interesse for at lære dansk, mens hans svigerdatter Kronprinsesse Mary er noget så fantastisk, uanset hvad hun siger eller gør. Og i sportens verden, ja der skal vi naturligvis holde med Caroline Wozniacki i tennis, ligesom vi hvert år under Tour de France skal holde med rytterne fra Bjarne Riis hold, uanset deres nationalitet. Deler vi ikke de nævnte holdninger bliver vi på det nærmeste betragtet som unormale eller forkerte.

Hvad skal dette til for? Jeg er et frit (tænkende) menneske, der gerne vil have lov til selv at danne mine meninger og dermed til selv at bestemme, hvilke politikere jeg synes om, hvad jeg vil se i TV, hvem jeg synes om i kongehuset og hvem jeg vil holde med i sport.

Kilde: